Den nye serie fra Greenpeace, Countdown to Destruction, sætter fokus på hvordan råvarer verden over ødelægger vores klode og klima. Illustration: Greenpeace

Vores nye filmserie sætter fokus på forbindelsen mellem vores mad, klimakrisen og ødelæggelsen af skov og andre økosystemer i verden. Hvordan er vi kommet hertil, og hvad kan du gøre ved det?

Hvor kommer din mad fra, hvordan er den blevet dyrket, og hvordan påvirker det dit og din vores planets helbred?

Greenpeace har skabt en ny YouTube-serie i samarbejde med den brasilianske stjerneskuespiller, Alice Braga, kendt fra Netflix-serien Queen of the South.

Den første film i serien kan nu ses her:

Hvis du være sikker på ikke at gå glip af de næste to film i serien, så abonnér på vores YouTube-kanal, så får du automatisk besked, når de bliver udgivet.

Det er nødvendigt at beskytte vores skove og økosystemer i kampen mod klimakrisen og for at bevare planeten til fremtidige generationer. Lige nu ser vi de globale påvirkninger af klimasituationen, og COVID-19 pandemien har vist mange flere skrøbeligheder i vores ødelagte fødevaresystem, som tillader virksomheder at behandle vores planet som affald. Virksomheder og regeringer har i alt for lang tid fået fri tøjler uden at blive stillet til ansvar for deres handlinger. Det er på tide, at vi allesammen, understøtter oprindelige folks rettigheder, for vores planet, og for den fremtid, vi alle fortjener.” siger Alice Braga. 

Vi ødelægger vores planet for at producere kød, mælk, æg og palmeolie

Tiden er ved at løbe fra os. Hedebølger, oversvømmelser, orkaner og skovbrande raserer vores planet. Over en million arter er i fare for at uddø. Alligevel fortsætter den grænseløse efterspørgsel på kød, palmeolie, sojafoder og mælkeprodukter, som er nogle af de produkter, der har allerstørst, negativt aftryk på vores skove og økosystemer.

Vores nuværende fødevaresystem er designet med det formål at beskytte nogle få industrielle interesser frem for at dyrke mad på en måde, der er sund for mennesker og kloden – vi har brug for en produktionsform, der giver adgang til sundt, giftfri mad, hvor skove ikke ødelægges, og lokale befolkningers rettigheder respekteres.

Vores planet er presset til bristepunktet. Hvis vi vil give fremtidige generationer en chance, kan vi ikke lade dette fortsætte.

Landbrug og særligt kød- og mælkeproduktion er skyld i 80 % af al skovrydning verden over. Vi fælder skov og erstatter vild natur med marker for at fodre grise, køer og andre landbrugsdyr. Illustration: Greenpeace.

Vidste du for eksempel, at:

  • Landbrugsindustrien har lige så stort et medansvar for klimakrisen som den fossile brændstofindustri.
  • Landbrug og særligt kød- og mælkeproduktion er skyld i 80 % af al skovrydning verden over.
  • En million arter er tæt på at uddø pga. klimaforandringer og mangel på levesteder.

Alt mad var engang økologisk

Før i tiden var alle afgrøder økologiske, og der var ikke brug for et mærke for at bevise det. Regeringer og brancheorganisationer har med tiden skabt et fødevaresystem, hvor enorme landområder ejes af ganske få personer, der dyrker monokultur og bruger store mængder pesticider.

Vi har ikke brug for fødevarer, som ødelægger vores klima og biodiversitet. Vi har brug for en hel anderledes fødevareproduktion, der favoriserer sunde, plantebaserede fødevarer,  beskytter skove og sikrer giftfri mad til alle. Det er vores nuværende system ikke designet til.

To fodboldbaner hvert minut

Hvert minut fældes et regnskovsareal i Amazonas på størrelse med to fodboldbaner. Store arealer skov fældes for at gøre plads til græsningsarealer og foderproduktion – særligt soja, der anvendes som foder til bl.a. køer og svin. Danmark importerer alene 1,7 millioner tons soja om året, og lægger dermed beslag på et landområde større end Sjælland til foderdyrkning uden for Danmark.

Skov ryddes til fordel for enorme græsarealer og sojadyrkning som foder til landbrugsdyr i lande som Danmark. Illustration: Greenpeace

Hvorfor er Amazonas så vigtig?

Amazonas-regnskoven er et bankende hjerte for flere af planetens økosystemer:

  • Skoven er med til at regulere klimaet i verden
  • Skoven skaber regn til store dele af Brasilien
  • Skoven er hjem til et utal af arter
  • Skolen er hjem for mange mennesker, herunder oprindelige folkeslag, hvoraf nogle har valgt at leve isolerede fra resten af verden 
Amazonas rummer et væld af liv i sine dybe skove og floder. 20 pct. af Amazonas er allerede ødelagt. Illustration: Greenpeace.

Amazonas er i fare. 20 % af regnskoven er allerede ødelagt, og den nærmer sig et tipping point, hvor så meget af skoven er gået tabt, at den mister sin evne til at skabe regn. Det vil forvandle den skov, der er tilbage, fra regnskov til savanne. Uden sunde skove har vi ingen chance for at afværge de værste konsekvenser af klimakrisen. 

Hvordan du kan hjælpe

Det er regeringer og virksomheder, som har designet det uholdbare system – derfor holder de også nøglen til den nødvendige omstilling. 

Du kan hjælpe ved at dele budskaberne i videoerne med venner og familie og har du ikke allerede gjort det, kan du også være med til at kræve at Danmark siger nej til handelsaftalen med Brasilien, som vil føre til mere skovrydning og forværre klimakrisen – vær med her.

Skovbrande i Amazonas
Danmark: Sig nej til handelsaftalen med Brasilien

Hvert år ryddes Amazonas-regnskoven til fordel for kvægopdræt, soja, tømmer og minedrift. De seneste to år har skovrydning i Amazonas nået et katastrofalt niveau, det højeste i 12 år. Millioner af hektar enestående skov er i akut fare for at blive ryddet de kommende år. Ifølge forskere kan handelsaftalen mellem EU og de fire sydamerikanske Mercosur-lande, Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, føre til yderligere ødelæggelse af Amazonas og Sydamerikas andre skov- og naturområder og forværre klimakrisen.

Vær med