Dansk landbrug er i dag den sektor, der belaster miljøet og klimaet mest. Iltsvind og død havbund i fjorde og kystvande fra udvasket kvælstof, rent drikkevand forurenet af pesticider, store mængder drivhusgasser, der bidrager til klimaforandringer, tabt natur og elendig dyrevelfærd. Men sådan behøver det ikke at være.

idylisk blomstereng

Hvordan kan landbruget se ud i fremtiden, hvis Danmark opfylder de aftaler, som vi har forpligtet os på både internationalt og nationalt inden for klima, natur, vandmiljø og dyrevelfærd? Et fremtidssikret landbrug, der producerer sunde fødevarer til lige så mange mennesker som i dag?

Greenpeace og otte andre grønne organisationer har omsat det til en vision for vores landbrug og fødevareforbrug.

Læs den nye rapport: Fra foder til føde II: En ny vej for dansk landbrugsproduktion og fødevareforbrug inden for planetens grænser.

Rapporten tager udgangspunkt i en række mål for den samlede landbrugsproduktion, der skal være opfyldt i 2040.

“Vi har regnet på de naturlige følger i 2040, hvis Danmark opfylder de aftaler, vi som land allerede har forpligtet os på både internationalt og nationalt, og det er fuldt ud muligt, at landbruget i fremtiden kan sameksistere med klima, natur, vandmiljø og dyrevelfærd. Er der politisk vilje til at følge op på skåltaler og løfter, så kan vi hurtigt vende udviklingen væk fra iltsvind, død havbund, gispende fisk og forsvindende lidt natur,” siger Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace.

I den vej, vi anviser for fremtidens landbrug i Danmark, har vi blandt andet taget udgangspunkt i følgende mål:

  • I 2040 skal klimaaftrykket fra Danmarks landsektor som minimum gå i netto-nul. Det vil sige, at land, jorde og skov ikke udleder flere drivhusgasser end det optager. Det er nødvendigt for at holde sig inden for Parisaftalens 1,5 graders mål.
  • EU’s biodiversitetsstrategi om 30 procent beskyttet natur i 2030.
  • God miljøtilstand i kystvande, søer og vandløb skal være opfyldt i 2027 i overensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv.
  • Rent drikkevand skal fortsat kunne hentes direkte fra grundvandet.
  • Selvforsyning med foder og importen af sojafoder fra især Sydamerika er ophørt.
  • Antallet af landbrugsdyr skal være afstemt med dyrenes behov, det tilgængelige areal og deres særlige værdi og funktion i landbrugets økosystem.
  • Det er det høje reduktionsmål på 65 procent drivhusgasser i landbrugsaftalen fra 2021, der skal være opfyldt til 2030.
  • Der gennemføres en gradvis omlægning til et landbrug, der drives i overensstemmelse med de økologiske mål og principper.
  • Dansk landbrug skal kunne brødføde mindst lige så mange mennesker i 2040 som i dag.

Vores scenarie og beregninger viser, at særligt store ændringer i landbrugsarealet og antallet husdyr frem mod 2040 er nødvendige. Til gengæld er de positive gevinster enorme

Herunder finder du 10 helt centrale pointer fra rapporten.

#1 80 procent færre landbrugsdyr giver Danmark stort skub til at nå klimamål i 2040

Grise i stald

Rapportens mål er klart: I 2040 skal klimaaftrykket fra Danmarks landsektor (land, jorder og skov) som minimum gå i “netto-nul”. Ellers vil Danmark ikke holde sig indenfor Parisaftalens 1,5 graders mål.

Derfor er der ingen vej uden om at reducere det enorme antal husdyr. Den samlede reduktion på 80 procent udgøres af:

  • Kvæg reduceres med 65%
  • Fjerkræ reduceres med 75%
  • Svin reduceres med 95%.

Antallet af landbrugsdyr er tilpasset vores vision om, at dyrene skal udfylde en positiv funktion i landbrugets økosystem. Det betyder for eksempel, at kvæg i fremtiden spiller en positiv rolle i landbrugets økosystem, selvom de i et rent klimaperspektiv er stærkt belastende.

Fritgående kvæg afgræsser naturområder og permanente græsarealer, og derudover æde det kløvergræs, som er super vigtigt i et robust sædskifte. Omvendt spiller svin en langt mindre positiv rolle, og er derfor reduceret langt mere.

#2 Vi kan selv fodre de resterende danske svin og køer – og sige farvel til skovødelæggende sojaimport

Selv om halvdelen af Danmark bruges til fodermarker, mætter de ikke det nuværende antal landbrugsdyr alene. Landbruget har gjort sig afhængig af en sojaimport på omkring 1,6 mio. tons årligt fra især Sydamerika.

Det betyder, at sojafoderet til de danske landbrugsdyr optager landområder uden for Danmark på størrelse med Sjælland, Falster og Langeland tilsammen.

Dyreproduktionen har dermed en efterspørgsel på soja, der er en af de største drivkræfter bag skovrydning og ødelæggelse af naturlige økosystemer i verden.
I Danmark er flere landmænd gået i gang med at skifte importeret soja ud med dansk produceret proteinfoder.

Læs mere: “Thises farvel til skovødelæggende soja viser en del af vejen frem for landbruget”

Ved at sænke antallet af dyr, kan vi i Danmark i 2040 selv forsyne landbrugets dyr og vinke farvel til skovødelæggende soja.

økologisk landmand med kvæg i det fri
Den økologiske landmand Jan Pedersen har 225 køer og sagde i 2021 farvel til at bruge soja i foderet. I ét hug og uden de store problemer. Dyrene har faktisk fået det bedre, hvilket har givet færre regninger hos dyrelægen. © Poul Bonke Justesen/Greenpeace

#3 Mindre gylle og mere liv i vandet

Livet i de danske kystfarvande og fjorde er ved at kollapse. Der er fiskedød, iltsvind og havbunden er som gold ørken. Årsagen kommer fra land. Her udvaskes landbrugets alt for meget kvælstof fra gylle og gødning, der kvæler dyr, fisk og planter.

Det betyder, at Danmark er meget langt fra at sikre god vandmiljøtilstand i 2027, som vi er forpligtet til af EU’s Vandrammedirektiv. Vi understreger med rapporten, at der må tages store landarealer ud af drift for at gå til problemets rod. Kvælstofforureningen skal stoppes.

Død havbund og "liglagen" i Sydfynske Øhav
Itsvind og død havbund som her i det Sydfynske Øhav er blevet udbredt for store dele af vandmiljøet i kystfvarvande og fjorde. 70 procent af udledningen af kvælstof kommer fra landbruget. © Greenpeace


Vi har regnet med, at der udtages 500.000 hektar landbrugsjord gradvist frem mod 2027. Det svarer til 19 procent af landbrugsarealet anno 2020. Efter 2027 kan tempoet i udtagning af areal fra dyrkning sættes ned frem mod 2040.

Hvor meget areal, der i sidste ende skal udtages for at sikre vandmiljøet, afhænger af, hvor målrettet man er i forhold til at udtage arealerne med størst kvælstofudvaskning, samt hvordan de tilbageværende arealer dyrkes. Der er for eksempel i dag et lavere kvælstoftab fra økologiske end fra konventionelle marker, blandt andet fordi der bruges mindre gødning.

Død havbund i Vejle Fjord
Vores have bliver kvalt

Vores kystfarvande og fjorde bliver kvalt af landbrugets kvælstofforurening. Gødning og gylle fosser ud i vandet, der er ramt af fiskedød og iltsvind.

Vær med

#4 Rent drikkevand i fremtiden

Vi skal passe på vores drikkevand! Fremover skal vi også kunne hente det direkte fra grundvandet.

I dag er vores drikkevand truet af pesticider fra landbruget. I august 2023 blev der analyseret 1.309 aktive, danske drikkevandsboringer. Ud af disse blev der fundet pesticidrester i 678 drikkevandsboringer, hvor 174 var over grænseværdien. Der blev fundet pesticidrester i 51,8% af de analyserede boringer. Og der var fund over grænseværdien i 13,3 % af boringerne.

Når vi i vores vision sætter retning mod et landbrug, der er 100 procent dyrket efter økologiske principper, får vi også et landbrug uden sprøjtemidler. Dermed fjernes en væsentlig kilde til forurening af drikkevandet.

Men en lang række af tiltagene i visionen vil være med til at sikre os rent drikkevand i fremtiden. Det er et mål i sig selv og giver samtidig besparelser på drikkevandsboringer og rensning af forurenet vand.

#5 Alle dyr får adgang til eller lever helt i det fri

Landbrugsdyrene holdes af os mennesker, og det forpligter os til at passe godt på dem. Vi skal blive bedre til at skabe den dyrevelfærd, dyrene har krav på.

I dagens landbrug er alt for mange dyr blevet til produktionsenheder langt fra det naturlige. Med en dyrevelfærd i bund.

”De over 200 millioner dyr i dansk landbrug er i dag pressede i intensive systemer, hvor dyret tilpasses stalden, og intet overlades til dyrs normale adfærd. Industrialiseringen af dyrene skal stoppe, og visionen for fremtidens landbrug er et landbrug, som vi også kan forklare fremtidige generationer,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

Køer i det fri
© Greenpeace

Vi arbejder for et landbrug, der tilpasser sig dyrenes rolle i fødevaresystemet. Det betyder blandt andet:

  • Alle dyr skal have god plads at røre sig på enten på friland eller i stalde, hvor der til enhver tid er adgang til udearealer.
  • Pattedyr skal sikres mulighed for naturlig yngelpleje. Unger skal have adgang til at være sammen med og die hos en voksen artsfælle, indtil de har alderen til naturlig fravænning fra mælk. Det vil sige tidligst fra grise er 7 uger og kalve 3 måneder.

#6 Danmark kan blive grøn frontløber for plantebaserede fødevarer

Danmark skal i front på både økologien og det plantebaserede. Vores vision sætter retningen mod et landbrug dyrket 100 procent efter økologiske principper.

At gå plantevejen kræver stor politisk støtte, så landbruget og arbejdspladser sikres i rollen som grønt frontløber.

For at blive det, må landbruget og virksomhederne omkring geares til et marked, hvor efterspørgslen efter plantebaserede fødevarer kommer til at vokse.

LÆS MERE i første “Foder til føde”-rapport, der viser, hvordan Danmark bliver førende inden for grønne fødevarer.

Vi foreslår blandet andet politiske tiltag, der sikrer investeringer i plantebaseret og økologisk landbrug. Plantekosten skal øverst på menuen herhjemme. De ca. 1 million offentlige måltider, der dagligt serveres, skal følge de officielle kostråd – altså få en plantebaseret overhaling.

plantebaseret mad
©Greenpeace

#7 Vi kan fortsat brødføde 12 millioner mennesker – og på langt mindre plads

“Mindre kød, mere plantebaseret” er vejen til at dyrke mad på mindre plads. Der går nemlig mange proteiner “tabt” ved at sende foder gennem grise og køer fremfor at dyrke fx. bælgfrugter direkte til spisebordet.

I en verden med kurs mod knap 10 milliarder mennesker i 2050 og sultproblemer, skal der mere plantebaseret på landbrugets menu for at mætte.

Manglen på mad i verden handler ikke om, at vi skal bruge mere landbrugsjord til at dyrke mere. Årsagerne er især, at maden er ulige fordelt i verden, og at vi i lande som Danmark ikke dyrker jorden optimalt med så meget foder til dyr fremfor plantebaseret mad til mennesker. Det skal vi ændre!

Vores vision er, at Danmark skal gå plantevejen og især at forsyne verden med proteiner fra korn, bælgfrugter og kartofler. Herudover vil der i vores vision blive dyrket grøntsager på både friland og i væksthuse samt frugt, bær og nødder.

#8 Plus for samfundsøkonomien

Dagens landbrug giver tab for naturen, men også samfundsøkonomien. Overtrækket på naturens ressourcer koster Danmark 245 mia. kr. årligt.

Vi kan spare store summer på bl.a. sundhedsområdet, færre udgifter til naturgenopretning og nye drikkevandsboringer. Problemet er, at disse gevinster ved at omstille landbrugets produktion ikke er med i regnemodellerne for Danmarks store økonomi.

Vi foreslår, at besparelserne regnes med, når politikerne sætter retningen for fremtidens landbrug.

#9 Booster folkesundheden

Plantebaserede fødevarer er godt for naturen – og kroppen. Og når folkesundheden er god, giver det plus til statens sundhedsbudgetter.

Hvis danskerne fulgte kostrådene om at spise mere mindre kød og mere grønt, ville samfundsgevinsten være på omkring 12 milliarder kroner, og vi kan undgå 1.000 for tidlige dødsfald hvert år.

Det ville give en samfundsgevinst på 38 mia. kr, hvis hver enkelt dansker efterlevede kostrådene.
Danskerne spiser i dag for meget rødt og forarbejdet kød og blandt andet for lidt frugt, grønt, fuldkorn, bælgfrugter og nødder.

#10 For hver krone, vi bruger på naturgenopretning, får vi 18 kroner igen

Europa-Kommissionen har beregnet de økonomiske gevinster for at genoprette naturen. For Danmark kan naturgenopretning på land give op til 24 mia. kr. årligt, mens omkostningerne er opgjort til 1,3 mia. kr. Danmark vil dermed i gennemsnit få 18 kroner tilbage for hver krone, der bruges på naturgenopretning på land.

Vi kan også vinde ved at genoprette naturen ved kysternes vådområder. De giver gevinster, da de er gode til at lagre kulstof samt reducere udledningen af næringsstoffer fra landbruget – og det kan give liv i turismen, når naturen blomstrer ved kysterne.

Samlet set vil vil uviklingen af et grønt landbrug give os alle mange gevinster. Visionerne og vejen til at nå dem er her. Nu skal der arbejdes.