Hvornår har Danish Crown mon set nok? De seneste 12 år har Greenpeace og en lang række medier og andre organisationer gentagne gange afsløret, at Brasiliens største slagterikoncerner JBS, Minerva og Marfrig handler kvæg med forbindelse til skovrydning, krænkelser af oprindelige folks rettigheder og slavelignende arbejdsforhold.
“Det er klart, at hvis ikke der er fremskridt, så kommer der et tidspunkt, hvor vi må tage konsekvenserne og trække os ud af samarbejdet med de brasilianske selskaber.”
Sådan lyder det i Danish Crowns svar den 4. marts 2021 på Facebook til bekymrede danskere, der har henvendt sig til Danmarks største slagteri, efter Greenpeace i sidste uge offentliggjorde rapporten Making Mincemeat of the Pantanal, der viser, at Danish Crown har direkte forbindelse til flere af de slagterier, der opkøbte kvæg fra farmere, der var involverede i at tænde ild til Pantanal.
Men hvornår kommer det tidspunkt?
For en anden stor virksomhed, Nordea, kom det sidste år, hvor Nordens største bank valgte at sortliste den brasilianske slagterigigant JBS og sælge hele sin aktiebeholdning på 300 millioner kroner i JBS.
“Vi har haft flere møder med dem i Brasilien og regelmæssige opdateringer over telefon og video, og vi er ikke imponerede over, den grad af forpligtelse vi oplevede fra deres side. Hvis vi ikke ser fremskridt, er vi nødt til at tage det skridt.” Sagde Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer hos Nordea, den 28. juli 2020 til den britiske avis The Guardian.
Når man ser tilbage på de sidste 12 år, kan man ikke andet end undre sig over, at tidspunktet ikke også for længst er kommet for Danish Crown.
Jeg undrer mig over, om Danish Crown mon har haft øjnene og ørerne solidt lukket det seneste årti. Så for at hjælpe Danish Crown med at forstå, hvad det er for en type selskaber, de handler med i Brasilien, har jeg lavet denne oversigt over, hvad deres handelspartnere har foretaget sig de sidste 12 år .
Listen er på ingen måde udtømmende, og har du flere bud på nedslag, jeg bør tage med, må du meget gerne sende dem til mig, så opdaterer jeg listen løbende.
2009 Greenpeace: Slaughtering the Amazon
Greenpeace udgiver denne rapport op til Klimatopmødet i København i december 2009 for at sætte fokus på, at et opgør med Brasiliens kvægsektor er fuldstændig uomgængeligt for at stoppe rydningen af Amazonas-regnskoven. Den konkluderer, at oksekødsproduktion står bag 80% af al skovrydning i Amazonas og er ansvarlig for rydning af en hektar skov hvert 20 sekund. Rapporten peger på Brasiliens største slagterikoncerners, herunder JBS, Marfrig og Minerva, ansvar for skovrydningen.
2009 JBS, Minerva og Marfrig: Minimum Criteria for Industrial Scale Cattle Operations in The Brazilian Amazon Biome
Brasiliens tre største slagterikoncerner lover inden for seks måneder at opfylde, at ingen af deres direkte kvægleverandører rydder regnskov eller krænker menneskerettigheder, og inden for to år, at dette også vil gælde deres indirekte leverandører. Forpligtelsen underskrives af Marfrig den 22. juni 2009, af JBS den 14. august 2009, og af Minerva den 4. oktober 2009.
2012 Greenpeace: JBS Scorecard. Failed. How the Biggest Meat Company on the Planet is Still Slaughtering the Amazon
Greenpeace gør status over JBS’ løfter og konkluderer, at JBS ikke har overholdt et eneste af de løfter, slagterikoncernen gav tre år tidligere. Både JBS’ direkte og indirekte leverandører rydder fortsat regnskov, invaderer oprindelige folks landområder og bruger slavearbejde.
2015 Greenpeace: Grilling Away the Amazon
Endnu tre år er gået, og Greenpeace gør status igen og konkluderer, at skønt JBS, Marfrig og Minerva gør fremskridt i forhold til ikke at købe fra direkte leverandører, der rydder regnskov, bruger slavearbejde eller invaderer oprindelige folks landområder, så har selskaberne stadig ikke styr på deres mange indirekte leverandører.
2017 IBAMA suspenderer to JBS slagterier i den brasilianske Amazonas-delstat Pará
IBAMA (Brasiliens statslige Miljøagentur) suspenderer de to JBS-slagterier for i perioden 2013-16 at have købt 49,438 styk ulovligt opdrættet kvæg fra områder, hvor skov er ryddet og brændt af, og for at bruge hvidvaskmetoder til at sløre kvægets oprindelse.
Hvidvask af kvæg betyder, at kvæget flyttes rundt mellem forskellige farme, inden det sendes til slagtning. Dvs. at kalvene starter deres liv på ulovlige farme, men flyttes til lovlige farme, inden de når slagtealderen. IBAMA udsteder en bøde på svarende til 54 millioner kroner til JBS.
2020 Amnesty International: From Forest to Farmland – Cattle Illegally Grazed in Brazil’s Amazon Found in JBS’s Supply Chain
Amnesty International afslører, hvordan kvæg fra beskyttede naturområder gennem hvidvask bliver solgt videre til JBS’ slagterier. Rapporten dokumenterer også kvægfarmeres jordtyveri, og hvordan oprindelige folk i Amazonas udsættes for trusler og vold, når de forsøger at forsvare deres skovområder.
2020 Reporter Brazil, Bureau of Investigative Journalism og den britiske avis the Guardian
Afsløring af at JBS har købt kvæg fra en farmer i Amazonas, der er dømt for ulovlig skovrydning, og de fremlægger selfie-billeder, som en JBS-lastbilchauffør har delt på Facebook. Billederne viser tilsyneladende flere JBS-lastbiler transportere kvæg fra en farm, der er under embargo for ulovlig skovrydning, til en lovlig farm.
2020 Greenpeace: How JBS is Still Slaughtering the Amazon
11 år efter Greenpeace’ første rapport om, hvordan Brasiliens kvægindustri slagter Amazonas, stiller Greenpeace endnu engang skarpt på JBS og konkluderer, at slagterikoncernens virksomhedsmodel er uforenelig med den aktuelle klima- og biodiversitetskrise.
JBS tager stadig ikke ansvar for sine indirekte leverandører, og der er ingen gennemsigtighed i koncernens varekæder, hvilket er stort problem, idet forskere estimerer, at op til 95% af alle farme i Brasilien opkøber kvæg fra andre farme.
Rapporten konkluderer, at JBS stadig ikke lever op til sine nu 11 år gamle løfter og fortsat køber kvæg fra leverandører, der rydder regnskov, og invaderer oprindelige folks land og beskyttede naturområder
2020 Nordea sortlister JBS og sælger sin aktiebeholdning på 300 millioner kroner i selskabet
Nordea sortlister og sælger alle sine aktier i JBS i frustration over den brasilianske slagterikoncerns respons til Covid-19-udbruddet, korruptionsskandaler og mangel på engagement og fremskridt i forhold til at ekskludere leverandører, der rydder skov.
“Vi har haft flere møder med dem i Brasilien og regelmæssige opdateringer over telefon og video, og vi er ikke imponerede over, den grad af forpligtelse vi oplevede fra deres side. Hvis vi ikke ser fremskridt, er vi nødt til at tage det skridt.” Siger Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer hos Nordea, til den britiske avis The Guardian
2020 Know the Chain: 2020 Food&Beverage Benchmark Findings Report
Know the Chain, som arbejder med at analysere virksomheders politiker og varekæder, giver i en analyse af arbejdsmiljøforhold hos 43 internationale fødevarevirksomheder JSB 12 ud af 100 point og vurderer, at JBS’s indsats for at sikre arbejdstagere i deres varekæde mod tvangsarbejde udelukkende er blevet forværret siden deres første rapport udkom i 2016, og at JBS systematisk tilsidesætter arbejdstagerrettigheder.
2020 Mighty Earth: Soy and Cattle Deforestation Tracker
Den amerikanske organisation Mighty Earth giver JBS en absolut bundplacering. Sammen med en anden multinational landbrugsgigant, Cargill, som producerer soja, er JBS det selskab, der uden sammenligning er ansvarlig for mest skovrydning i Brasiliens Amazonas-regnskov og Cerrado.
2020 JBS Announces “Together for the Amazon” program
JBS annoncerer, at slagterigiganten vil stoppe med at handle med leverandører, der rydder skov i Amazonas i 2025. Det vil sige 14 år senere, end hvad JBS oprindeligt lovede i 2009.
JBS’ nye forpligtelse dækker kun Amazonas, og altså ikke Brasiliens Cerrado og Pantanal, hvor kvægproduktion også er ansvarlig for omfattende skovrydning og naturbrande. Den fejler derudover i forhold til at love gennemsigtighed i hele varekæden, at gøre det til en forudsætning for handel, at leverandører skal være helt skovrydningsfri, samt at ekskludere leverandører der bruger ild forsætligt.
2021 Greenpeace: Making Mincemeat of the Pantanal
Rapporten kortlægger oksekødets vej fra den brasilianske del af Pantanal, hvor 30% i 2020 gik op i flammer, til kølediske over hele verden og dokumenterer ulovlighederne og medansvaret for sidste års ekstreme brande i Pantanal hos tre kødselskaber, JBS, Minerva og Marfrig – og medskylden hos bl.a. Danish Crown, der handler med både JBS og Minerva.
JBS har kommenteret på rapporten og bekræfter i et svar til Greenpeace, at selskabet fortsat vil handle med de leverandører, som rapporten nævner. JBS’ svar giver ingen indikation af, at selskabet aktivt identificerer eller overvåger underleverandører til deres leverandører i Pantanal. Ligesom kødkoncernens svar heller ikke giver nogen indikation af, at den aktivt overvåger leverandører for ulovlig brug af ild.
Kommentarer
Danish Crovn er svære at komme i kontakt med! Håber vi kan give modstand og endnu mere modstand og blive ved, til det lykkedes🏋️♀️
Kære Yvonne, Tak fordi du gør en indsats for det i hvert fald, det kan de ikke undgå at bemærke! Kh. Kristine
Hvad er det, der får personer & brancher til at tro, de har ret til, at lemlæste vores fælles klode, for egen vindings skyld. Vi har alle lige ret til denne planet; naturen, dyrene & menneskene. Da vi skulle være de klogeste, skal vi tage meget bedre hensyn & beskytte alt levende på jorden. I stedet for hele tiden at prioritere os selv. Selvtægt er en meget dårlig egenskab.
Har for længst opgivet Kød,da Danish Crown,samt samarbejdspartnere, ikke overholder de miljøkrav,som Danmark har stillet(men måske nogen i "inderkredsen"nyder godt"af,at se stort på det) !!
Den mail, man kan videresende til Danish Crown, er fuld af fejl. Der er feks. %-tegn o.a. i stedet for bogstaver. Pinligt at videresende!
Kære Aneela Jeg tror, det er fordi, mailen er sat op med kode, som ikke alle mail-systemer læser lige godt. Jeg beder en kollega se på det efter påske - men indtil da er du jo mere end velkommen til at ændre i den mail, du sender. Vores tekst er jo blot et forslag til, hvad du kan skrive. De beste hilsner, Kristine
Hvad er det, der får personer & brancher til at tro, de har ret til, at lemlæste vores fælles klode, for egen vindings skyld. Vi har alle lige ret til denne planet; naturen, dyrene & menneskene. Da vi skulle være de klogeste, skal vi tage meget bedre hensyn & beskytte alt levende på jorden. I stedet for hele tiden at prioritere os selv. Selvtægt er en meget dårlig egenskab.