Nøgne vingesnegle, behårede rejer, dumbo-blæksprutter og kaskelothvaler. Den skrøbelige biodiversitet i Arktis er alvorligt truet af Norges beslutning om at åbne for minedrift i havbunden. I en ny rapport maler Greenpeace et dystert billede af, hvordan vi kan miste helt unikke økosystemer, som allerede er sårbare over for klimaforandringerne.
Hvis Norge gennemfører sine planer om dybhavsminedrift i Arktis, vil det forvolde uigenkaldelige skader på biodiversiteten. Sådan lyder advarslen i en ny rapport fra Greenpeace International, “Deep Sea Mining inthe Arctic: Living Treasures at Risk”. Rapportendykker dybt ned under overfladen til et af verdens mest afsides, diverse, følsomme, sjældne, og mindst undersøgte økosystemer og sætter spot på den store risiko, der ligger i at tillade endnu en industri at udvinde ressourcer i et område, hvor klimaforandringerne allerede forårsager store ødelæggelser.
Mød dybhavets fascinerende dyr og deres levesteder
Havbunden i Arktis er hjem for mange fantastiske og vidunderlige arter, som lever i de utrolige undersøiske landskaber. Dybhavet er et sted, vi ikke ved meget om, men Greenpeaces ekspeditionstur i august 2024 og den nye rapport har taget os et skridt nærmere mod at forstå et af de mest fascinerende økosystemer i verden. Her tager vi et kig på nogle af de fascinerende og finurlige dyr og fantastiske landskaber, som findes helt nede i det mørke dyb:
Disse vidunderlige havpattedyr er verdens største art af tandhvaler. De lever dybt under havoverfladen, og kan dykke helt ned til 2000 meter. Kaskelothvaler bliver ikke så ofte spottet på overfladen, men Greenpeace-besætningen ombord på Witness-skibet var så heldige at få et glimt af de pragtfulde dyr. De observerede faktisk hele 4 forskellige grupper af han-kaskelothvaler på deres ekspedition, som gik over alle forventninger – de havde blot turde håbe på at gøre nogle akustiske fund. Alle kaskelothvaler, som lever i det område, der er åbnet for minedrift, er hanner, da hunnerne lever i varmere vand.
Ved brug af “klik-lyde” kan kaskelothvaler kommunikere med hinanden – selv helt nede i det mørke dyb. Det specielle ved disse “klik-lyde” er, at hver gruppe af kaskelothvaler har deres egne, endda med forskellig accenter afhængigt af hvilken region, de er fra. Mellem 1912 og 1971 blev kaskelothvalerne jagtet i Norge, hvorefter de blev fredet – bestanden er dog endnu ikke fuldt.
Denne blæksprutteart har fået sit navn efter Disney-karakteren Dumbo, da den ligesom elefanten Dumbo har store ører. Men faktisk, så er det slet ikke ører, men finner, som den bruger til at svømme med. Dumbo-blæksprutten er en af de blæksprutter, som lever længst nede under havoverfladen – helt ned til 4000 meter. Men der findes faktisk omkring 17 forskellige arter, som vi kender til, af denne slags blæksprutte, og nogle af disse arter lever helt ned på en dybde af 7000 meter.
Behårede rejer
Disse rejer er, som deres navn antyder, behårede. Deres “hår” er dog i virkeligheden slet ikke hår. Det er bakterier, som hjælper rejerne med at omdanne giftige gasser som svovlbrinte og metan til energi. Rejerne beskytter dermed andre dyr i økosystemet mod svovlbrinte og er samtidig med til at regulere klimaet. Disse særlige rejer findes ikke andre steder i verden og er derfor en unik art i sig selv, der spiller en yderst vigtig rolle for biodiversiteten i Arktis.
Nøgne vingesnegle
Den nøgne vingesnegl findes langs den norske kyst og i hele Nordatlanten.
Vingesneglen, som også bliver kaldt for en “Sea Angel” på engelsk, er en vigtig medspiller i økosystemet i Arktis. Den er et bindeled i fødekæden, da den spiser plankton og andre små snegle, men også selv er bytte for andre større fisk og marine dyr. Den er derfor med til at forbinde livet i dybet med livet længere oppe mod overfladen. Selv kan den leve op til et helt år uden føde.
Selvom dens navn og udseende får den til at virke barmhjertig, så er den nådesløs over for sit bytte. Når den har fanget en snegl, så skyder den to tentakkel-lignende kroge ud af munden, som den bruger til at trække sneglen ud af skallen og derefter spise den. Man skal derfor ikke lade sig snyde af vingesneglens engle-lignende udseende.
Norges beslutning om at åbne for minedrift på havbunden
I januar 2024 lagde Norge sine planer frem om dybhavsminedrift i et område mellem Grønland og Norge, der er seks gange så stort som Danmark.
Formålet er at udvinde mineraler fra manganskorper og inaktive hydrotermiske væld. Mineraler som Norge forsvarer sig med skal gå til den grønne omstilling og fremstilling af vindmøller og elbiler.
I juni præsenterede den norske energistyrelse et forslag til den første licensrunde for havbundsmineraler, og Norge blev dermed det første land i verden, som har åbnet op for at tillade dybhavsminedrift. Forslaget beskriver de områder, hvor mineselskaber vil kunne søge om licenser til udvinding. Disse licenser omfatter en efterforskningsfase, hvorefter selskaberne kan indsende deres plan for udvinding til godkendelse.
På trods af advarsler fra forskere sigter den norske regering mod at uddele de første licenser næste år. Den egentlige dybhavsminedrift forventes herefter at begynde i 2030.
De oplistede dyr er blot en brøkdel af de fantastiske dyr, der kan findes på havbunden i dette arktiske område. I det planlagte arktiske mineområde ligger et utal af undersøiske bjerge, som er levesteder for en bred vifte af arter. Det er disse sårbare levesteder, som den norske regering i jagten på værdifulde mineraler ønsker at grave op med undervandsrobotter og larmende maskiner.
Lad os dykke lidt dybere ned og se, hvordan det ser ud på bunden, og hvad det er, som mineselskaberne gerne vil have fat i.
Hydrotermiske væld
Det hydrotermiske væld “Knipovich” i Arctic Mid-Ocean Ridge.
Hydrotermiske væld eller “undervandsskorsten” opstår, når koldt havvand siver ned i sprækker på havbunden, og efterfølgende bliver overopvarmet af det underliggende varme magma. Efterhånden som trykket stiger og vandet bliver varmere, løsrives mineralerne fra vandet gennem en kemisk reaktion. Det mineralrige vand begynder at stige op mod havbunden, og mineralerne omdannes til partikler, når det kommer i kontakt med det kolde havvand. Partiklerne ligner røg, når de siver ud af sprækkerne. Når mineralpartiklerne størkner omkring vældene, får de en konstruktion, der ligner skorstene. Undervandsskorstenene bliver højere og højere jo flere mineraler, der kommer ud.
Vældene er levested for mange dyr, da varmen gør det til et behageligt hjem for blandt andet de “behårdede” rejer, gopler, rørorme og andre dyr. Det høje indhold af mineraler gør dog også de hydrotermiske væld attraktive for mineselsskaber.
Norges regering har udtalt at fremtidige mineselskaber ikke vil udgrave aktive væld, men kun vil fokusere på sulfidaflejringer omkring de inaktive væld. Den gentagne problemstilling ved dybhavsminedrift er, at det er et uudforsket område, og at man ikke ved nok om det til at kunne forudsige konsekvenserne. Der er dog en formodning om, at de inaktive og aktive væld er forbundet, hvilket vil betyde, at udgravning af de inaktive væld også ville have en negativ indflydelse på de aktive væld.
Manganskorper
Mineselskaberne er især interesserede at udgrave manganskoper, da de indeholder metaller som mangan, jern, kobolt, nikkel, kobber og litium. Manganskorperne opstår af “røgskyerne” fra de hydrotermiske vælde, da mineralerne sætter sig på toppen af undersøiske bjerge og klippe. Denne proces tager utrolig lang tid. Hvert millimeter tager 100.000 år at blive dannet. Nogle af de skorper, som findes på havbunden, er mere end 20 cm høje, hvilket betyder, at de har taget omkring 25-30 millioner år om at blive dannet.
Den fulde effekt af dybhavsminedrift er stadig ukendt
Rapporten fra Greenpeace viser, at økosystemerne i det Arktiske Hav allerede ligger i frontlinjen, når det gælder påvirkninger på grund af klimaforandringer, og den understreger behovet for politiske tiltag, der kan stoppe ødelæggelserne fra dybhavsminedriftindustrien, inden den kommer i gang.
Listen af potentielle konsekvenser af minedrift på havbunden er lang:
Levesteder og organismer fjernes fra havbunden
Ændring i fødekæder
Frigivelse af giftstoffer
Støj- og lysforurening
Kemiske udslip fra minedriftsudstyret
Arter bliver placeret andre steder
Og det er kun de konsekvenser, som vi umiddelbart kan forestille os. For eftersom der – heldigvis – endnu ikke er blevet udført minedrift på dybhavsbunden nogen steder, så ved man ikke, hvad de faktiske konsekvenser er.
I august udførte forskere ombord på Greenpeace skibet, Witness, visuelle og akustiske undersøgelser af hvaler i Norskehavet, herunder arter som kaskelothvaler, som på globalt plan er truet.
“Selvom det er dokumenteret, at der lever både hvaler og delfiner i dette område, så ved vi stadig meget lidt om deres antal, fordeling og adfærd, herunder hvor afhængige de er af sunde økosystemer omkring de undersøiske bjerge. At tillade minedrift her vil skade disse økosystemer og vil gøre det umuligt at vurdere det fulde omfang af effekterne eller at kunne kontrollere dem. Norges planer truer altså ikke kun arter og levesteder på havbunden, men hele det brede marine økosystem, helt fra det mindste plankton til de store hvaler.” siger Dr. Kirsten Young, chefforsker for Greenpeace Research Laboratories hos University of Exeter.
Norges planer om minedrift møder stor modstand
Norge er et af de første lande, der har meddelt, at det ønsker at åbne for minedrift på havbunden, det til trods for at politikerne fra mange sider er blevet opfordret til at sætte alle planerne i bero. I 2020 forpligtede Norge sig desuden til en 100 procent bæredygtig administration af sine egne havområder inden 2025 gennem “High Level Ocean Panel for a Sustainable Ocean Economy”.
“En nations succes måles ikke på, hvor mange løfter der gives, men tværtimod på hvordan den holder sine løfter. Den måles på, hvor mange af dens økosystemer der reelt beskyttes for fremtidens generationer. Samtidig med at Norge påstår at den er en hæderlig nation med en ansvarlig politik inden for havforvalting, så ruller landet den røde løber ud for mineselskaberne, så de kan anvende maskiner, som vil forårsage uoprettelige skader på den unikke og følsomme biodiversitet i Arktis. Norges fine ord om dets forpligtelser over for havet, bliver altså fuldstændigt glemt, når der opstår mulighed for profit. Det kan vi ikke bare lade ske.” siger Haldis Tjeldflaat Helle, kampagneleder, Greenpeace Nordic.
Med en besætning af aktivister fra 16 forskellige lande sluttede Greenpeace-skibet Arctic Sunrise i august sig til Witness i de arktiske farvande for at videregive en en besked fra over 3 millioner mennesker, nemlig; at minedrift på havbunden ikke skal finde sted noget på kloden. En video med budskaber fra mennesker fra hele verden blev projekteret op på Sveabreen-gletsjeren på Svalbard.
I september 2024 sluttede tech-giganten Apple sig også til en opfordring om at indføre en verdensomspændende udsættelse af alle planer om minedrift på havbunden. I alt 58 førende elbil- og teknologivirksomheder har nu offentligt taget afstand fra denne industri, herunder Google, Samsung, Volvo og BMW. I øjeblikket støtter 32 lande ligeledes et moratorium, en “forsigtighedspause” eller et forbud mod minedrift på den internationale havbund, som dækker næsten 60 procent af den blå planet.
Der er altså overvældende opbakning fra mange lande, virksomheder og eksperter til, at vi ikke skal ødelægge havbunden i Arktis. Vi har brug for mere politisk handling, hvis vi skal stoppe industrien, inden den starter. Lige nu har vi altså en unik chance, og vi har brug for din støtte til at kunne nå i mål! Ved at støtte Greenpeace og vores arbejde, kan vi sammen redde det mest unikke økosystem i verden.
Greenpeace præsenterer i en analyse for første gang et samlet overblik over nitrat i drikkevandet for hele Danmark. Det har vi gjort ved at analysere officielle målinger af mængderne af…
Landbrugets sprøjtning med PFAS-pesticider er vokset markant de seneste år. Dyk ned i, hvad PFAS er, og hvordan det udgør en trussel for drikkevandet og naturen.
Fredag den 10. januar 2025 mistede besætningen på skyggeflådetankeren Eventin kontrollen over det 274 m lange tankskib, lastet med omkring 100.000 ton russisk råolie. En databaseret simulation viser nu, hvor galt situationen kunne være endt.
Vælg venligst hvilke cookies du er villig til at gemme.
Nødvendige cookies Altid aktiveret
De her cookies giver dig en bedre oplevelse af vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre greenpeace.org. De giver mulighed for at skjule cookies-feltet og bruge hjemmesidens funktioner bedre. Vi bruger også de her cookies til at indsamle statistik og anonym data om fx hvilke sider der bliver besøgt og hvilke links der bliver klikket på.
Udover de cookies og og tekniske ting beskrevet ovenfor, benytter vi os også af andre services, der hjælper os med at forbedre din oplevelse af hjemmesiden. Vi tillader også cookies fra udvalgte tredjepartsvirksomheder (fx Facebook og Google), der hjælper os med at forstå adfærd, demografi og interesser hos besøgende på vores hjemmeside. De her cookies hjælper os med at forstå, hvordan besøgende bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre brugeroplevelsen, effektivisere hjemmesiden og vores kommunikationsstrategier.
Vi bruger cookies for at give dig en bedre oplevelse af denne side. Ved at fortsætte med at bruge siden, accepterer du cookies. Læs vores persondatapolitik og vælg, hvilke cookies du vil tillade her.
© Christian Åslund / Greenpeace
© Alex Westover
© Bianca Vitale / Greenpeace© Bianca Vitale / Greenpeace” class=”wp-image-62263″/>
