Historisk er det ord, som mange medier og naturorganisationer har taget i brug om den aftale, der blev indgået på FN’s Konference for Biodiversitet COP15 i mandags. Aftalen, som har fået navnet Kunming-Montreal-aftalen, er imidlertid kun starten på det arbejde, der er nødvendigt for at stoppe verdens eskalerende tab af biodiversitet.

Leder fra oprindelige folk fra Brasilien, Canada, Congo, Cameroon og Indonesien holder fælles pressekonference under FN’s topmøde for biodiversitet COP15 i Montreal for at sætte fokus på, hvor vigtig oprindelige folks rettigheder er for beskyttelsen af biodiversitet. © Toma Iczkovits / Greenpeace

Hvad er godt ved aftalen om biodiversitet?

Målet om mindst 30 procent beskyttet natur til lands og til havs er kommet med i aftalen. Det har vi i Greenpeace kæmpet for i årevis, så det fejrer vi i dag. Samtidig er vi meget bevidste om, at det kun er en start, og at størstedelen af arbejdet med at gøre det til virkelig stadig ligger foran os.

Det i virkeligheden allervigtigste ved Kunming-Montreal-aftalen er, at den anerkender, at oprindelige folk er helt centrale i beskyttelsen af biodiversitet. Oprindelige folk udgør kun fem procent af verdens befolkning, men de beskytter 80 procent af Jordens biodiversitet. Deres viden, levevis og arbejde er helt afgørende for at stoppe tab af biodiversitet.

Aftaleteksten er klar: Beskyttelsen af biodiversitet skal respektere FN’s Erklæring om Oprindelige folks rettigheder. Oprindelige folks landområder skal sikres, og de skal have adgang til at deltage i beslutninger og til at give forudgående og informeret samtykke.

Med andre ord: Naturbeskyttelse ledet af oprindelige folk skal være standarden herfra, for at reel handling for biodiversitet kan lykkes.

Hvad er mindre godt?

Det er en alvorlig mangel, at aftalen ikke eksplicit nævner, at naturskadelige aktiviteter – som for eksempel skovhugst – ikke må foregå i de beskyttede naturområder. Det er også et problem, at det ikke er tilstrækkeligt defineret, hvad der menes med “beskyttet natur”. Det betyder, at der er risiko for, at naturbeskyttelsen kun kommer til at eksistere på papiret.

Det er desuden et problem, at ordninger som klimakompensation for virksomheder er inkluderet i aftaleteksten. Det er en falsk løsning og greenwashing, når virksomheder kan fortsætte aktiviteter, som ødelægger naturen og skader klimaet, og samtidigt markedsføre sig ved at købe aflad – som vi har set herhjemme i tilfældet med Arlas såkaldt “CO2e-neutrale” mælkeprodukter.

Endelig er spørgsmålet om finansiering langt fra løst. Det er nogle af verdens fattigste lande, der er hjem for klodens rigeste biodiversitet, og det er kun rimeligt, at verdens rige lande, der som Danmark har udryddet en stor del af sin egen natur, hjælper med at betale dem for at beskytte de enestående arter og naturområder.

Oprindelig folk demonstrer ved FN’s topmøde for biodiversitet COP15 i Montreal for, at deres rettigheder anerkendes i den globale biodiversitetsaftale. © Greenpeace / Toma Iczkovits

Hvad er næste skridt for beskyttelsen af biodiversitet?

Biodiversitetens COP15 har efterladt verdens ledere med en solid bunke af lektier, de skal tage fat i hurtigst muligt efter juleferien.

For det første er det afgørende, at der i løbet af 2023 bliver oprettet en fond, der kan hjælpe de fattige lande med hurtigere at igangsætte tiltag for at beskytte naturen, og med midler til at støtte oprindelige folk direkte.

For det andet er det helt afgørende for at nå målet om 30 procent beskyttet havnatur i 2030, at der bliver vedtaget en stærk global havaftale til FN Konference IGC5 i februar 2023. Over 5 millioner mennesker fra hele verden har indtil videre skrevet under for en stærk global havaftale I FN. Vær med og skriv under her.

Og for det tredje haster det med, at landene hver især går i gang med at yde deres bidrag til at målet om 30 procent beskyttet natur.

I Danmark er der lang vej til målet

Danmark er et land, der halter alvorligt bagefter. Med kun 2,3 procent beskyttet natur på land og 11,9 procent i havet er vi europæisk bundskraber i naturbeskyttelse. Det skyldes særligt Danmarks meget intensive og kødtunge landbrugsproduktion, der anvender halvdelen af landarealet til at dyrke foder til dyr. Der er akut brug for at udtage landbrugsarealer til natur for at redde Danmarks hårdt pressede biodiversitet.

Derfor arbejder vi også i Greenpeace sammen med en bred skare af andre grønne organisationer for en dansk biodiversitetslov med et bindende mål om 30 procent beskyttet natur til lands og i vores farvande.

FNs næste biodiversitetstopmøde COP16 bliver holdt i Tyrkiet i 2024, hvor verdens regeringer kommer til at få travlt med at bygge ovenpå aftalen fra Montreal.