København den 28. juni – Endelig skifter Magnus Heunicke kurs og kalder importen af norsk oliespildevand for ulovlig. Dermed melder miljøministeren sig enig med bekymrede borgere, Greenpeace og andre organisationer, som ønsker et øjeblikkeligt stop for importen af giftigt spildevand fra norsk olie.
Efter lang tids aktioner, lokale protester og intens pres på ministerens sociale medier fra bekymrede borgere har Magnus Heunicke netop personligt ringet til Greenpeace’s klima- og miljøpolitiske leder, Helene Hagel, og meddelt, at han genoptager processen for at stoppe importen af norsk oliespildevand.
Klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace Danmark Helene Hagel, tlf: 26113951:
“Det her er fantastisk nyt for Agersø Sund og de lokale kræfter, der i mange år har kæmpet en intens kamp imod udledningen af det norske oliespildevand. Godt skridt fra Heunicke, nu er det vigtigt at processen ikke trækker ud. Nu skal det være endeligt slut med, at kemikalietankere med giftigt affald fra den norske olieproduktion lægger til i Stigsnæs. Al fornuft og logik tilsiger, at konklusionen bliver hurtig og klar: Importen er ulovlig og forkert og kan stoppes med det samme.”
“Udmeldingen fra ministeren i dag er en yderst fortjent delsejr for de lokale, som har kæmpet i årtier for dette. Det her er deres kamp. I Greenpeace har vi den seneste tid yderlige brugt alle de redskaber, vi har i værktøjskassen, for at øge opmærksomheden omkring denne miljøkatastrofe, og de seneste uger har vi blokeret kemikalietankere både i Norge og i Storebælt. Politikere der har presset på med samråd, spørgsmål og kritik af denne import fortjener også ros. Det her er selvfølgelig ikke slut, før vi er sikre på, at det sidste skib har lagt til, men vi har sat champagnen på køl, klar til at blive poppet, når importen forhåbentlig meget snart endelig bliver forbudt.”
Læs Miljøminsteriets udmelding her
Læs miljøstyrelsen udmelding her
SLUT
Tidligere pressemeddelelser om aktionen:
1: Lige nu: Greenpeace-aktivister i protest mod import af norsk spildevand fjernet af politiet
2: Lige nu: Greenpeace blokerer tankskib med norsk oliespildevand
4: UPDATE: Greenpeace blokerer på 14. time oliespildevand på vej til udledning i Danmark
5: Lige nu: Greenpeace i Norge i aktion mod oliespildevand på vej til udledning i Danmark
6: Liveblog: Aktion mod norsk oliespildevand på vej til Danmark
Foto og Video:
Billedmateriale fra aktionerne i både Norge og Danmark kan hentes HER. Materialet kan bruges frit, blot det krediteres.
Kontakt:
Talsperson:
Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace Danmark
Tlf.: +45 26113951, mail: [email protected]
For mere information:
Rikke Agerbæk, Presseansvarlig, Greenpeace Danmark
Tlf: +45 24214530, mail: [email protected]
- Der bliver årligt eksporteret 100-150.000 ton giftigt oliespildevand fra Norge til Danmark. Langt størstedelen stammer fra Equinors olieproduktion.
- Oliespildevandet indeholder en række miljøskadelige stoffer. Blandt andet arsen, kviksølv, kobber, barium og tjærestoffer.
- I april sagde den danske miljøminister, Magnus Heunicke, at han ikke vil give flere nye tilladelser til at importere norsk oliespildevand. Lige nu eksisterer der fem tilladelser, som lyder på i alt 611.000 ton spildevand. Den sidste tilladelse udløber om 2,5 år.
- Langt det meste oliespildevand kommer fra den statsejede oliegigant Equinor – det tidligere Statoil – som sidste år tredoblede sit milliardoverskud.
- Rensningsanlægget RGS Nordic fordoblede i 2016 sin kapacitet i Stigsnæs og etablerede samtidig en modtagecentral i Mongstad nord for Bergen. Herfra sejles oliespildevandet til Danmark, hvor det fortyndes og renses delvist inden det ledes gennem et udløbsrør ud i Agersø Sund.
- Førende eksperter mener, at eksporten er en overskridelse af Basel Konventionen, der regulerer eksport af farligt affald.
- De lokale fiskere og beboere omkring Agersø Sund har i årevis protesteret mod udledningen af giftstofferne i det i forvejen sårbare farvand. Midt i maj arrangerede Greenpeace i Danmark sammen med de lokale foreninger Rent havmiljø NU! og Storebælts Småbådsklub en demonstration i vandet og på stranden ud for RGS Nordic. Her samledes omkring 60 både og 150-200 mennesker på land for at begræde alt det, Agersø Sund, lokalbefolkningen og fiskerne gennem årene har mistet og for at stille krav til miljøminister Magnus Heunicke og den norske olieindustri om at stoppe svineriet nu.