Et år og ni måneder efter at Greenpeace klagede til Forbrugerombudsmanden over Danish Crowns greenwashing, politianmelder organisationen nu selskabet for at vildlede forbrugerne.
Anklagen lyder, at Danish Crown har begået brud på markedsføringsloven og det såkaldte fødevareinformationsforordning med den landsdækkende og omfattende kampagne “Klimakontrolleret Gris” samt mærkningsordningen “Klimavejen”. Derudover anmelder Greenpeace ledelsen i Danish Crown, der på daværene tidspunkt var ansvarlig for kampagnen.
Greenpeace tager dette skridt som konsekvens af, at en aktindsigt afslører, at Fødevarestyrelsen tilsyneladende på forhånd og allerede tidligt i behandlingen af Greenpeace’ klage fra 2021 over Danish Crowns greenwashing besluttede, at de ikke vil sigte slagterigiganten. Dette skete til trods for, at der på dette tidspunkt forelå en kkonkret mistanke om, at Danish Crown har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf.
Samtidig har den endnu uafsluttede sagsbehandling været så langsom hos Fødevarestyrelsen, at den nærmer sig forældelsesfristen. Derfor sendes sagen nu over til politiets behandling.
Læs mere om i vores pressemeddelelse.