Vil du gøre mere?
Vær med ×

Regnskovsbøffer havner i kølediske over hele verden, samtidig med at supermarkedskæder og de virksomheder, der handler med kødet internationalt, siger, at de kun køber kød fra certificerede farme. Hvordan går det til?

Hvidvask er ikke kun noget, der foregår i vaskemaskiner og den internationale finanssektor. Brasiliens kvægbaroner har også udviklet metoder til at få kvæg, der har græsset på afsvedne regnskovsarealer og andre ødelagte naturområder, til at fremstå rent og ansvarligt produceret.

Det vurderes, at 95 procent af alt kvæg i Brasilien flyttes mellem farme mindst én gang, inden det sendes til slagtning. Nogle gange sælges det fra en farm med én ejer til en farm, der ejes af en anden. Andre gange ejer den samme farmer adskillige farme, hvor han kan flytte sit kvæg rundt imellem.

I vores rapport Making Mincemeat of the Pantanal dokumenterer vi 15 såkaldte varekæder for kvæg, der er opdrættet i den brasilianske del af verdens største vådområde Pantanal af farmere, der havde forbindelse til de katastrofale brande sidste år.

Rapporten dokumenterer, hvordan kvæg er blevet flyttet rundt mellem farme, der sættes i forbindelse med ulovlig brug af ild og flere andre overtrædelser af Brasiliens miljølovgivning, for til sidst i flere tilfælde at ende på farme, der er certificerede til at levere kvæg til EU.

Kvæget er blevet slagtet af de tre brasilianske kødgiganter JBS, Minerva og Marfrig og videresolgt til en række store internationale virksomheder, bl.a. Danish Crown, Burger King, MacDonalds og Nestlé. 

8 procent af kødet havnede i EU, mens de største markeder var Hong Kong, Kina og De Forenede Arabiske Emirater.

Hvordan vi dokumenterede forbindelsen til de katastrofale brande i Pantanal

I 2020 brændte knap en tredjedel af Pantanal. Brande forekommer ikke naturligt i et vådområde, og de brasilianske myndigheder vurderer da også, at brandene var antændt af farmere for at rydde natur med det formål at udvide deres kvægavl.

De sidste to år har Pantanal, som støder op til Amazonas-regnskoven og er hjem for en lang række arter – bl.a. Brasilien næststørste bestand af jaguarer – været ramt af tørke. Tørken skyldes den massive afskovning i Amazonas, som har ført til at de såkaldte “flyvende floder”, dvs. regn der genereres af regnskoven, er blevet svagere.

Kombinationen af tørke og påsatte brande er en brandfarlig cocktail, fordi brandene lynhurtigt spreder sig ud af kontrol til naturen og er meget svære at slukke igen. Derfor forbød myndighederne i Brasilien al brug af ild fra 1. juli 2020 og fire måneder frem. Alligevel blev der antændt brande.

Billedet her fra 2020 fra Pantanal, Brasilien, hvor knap en tredjedel af verdens største vådområde blev brændt op af de katastrofale skovbrande.

Greenpeace tog derfor satellitkort over brandene og sammenlignede dem med kort over vegetationstyper i Pantanal, og over oprindelige folks landområder, beskyttede naturområder og andre offentlige landområder. Derefter brugte vi data fra Brasiliens database over ejendomsregistreringer for at se, hvilke kvægfarmere der har gjort krav på de landområder, der stod i brand.

Vi undersøgte også, om miljømyndighederne tidligere havde udstedt bøder til disse farmere, og så undersøgte vi, hvem de leverede kvæg til, og hvilke slagterier kvæget endte på. Til sidst analyserede vi shipping data, hvor vi fandt information om handel fra slagterierne til både det globale marked og virksomheder på det lokale marked.

Da al vores research lå klar, forelagde vi vores data for JBS, Minerva og Marfrig. De tre kødgiganter fik mulighed for at kommentere på vores data, og deres kommentarer indgår i den endelige rapport, Making Mincemeat of the Pantanal

Også de globale virksomheder, der nævnes i rapporten for at have handlet med slagterierne i Pantanal, fik forelagt data om deres køb inden offentliggørelsen, så de havde mulighed for at bekræfte eller afkræfte deres handel. Danish Crown bekræftede at have købt 84 ton oksekød fra tre af de slagterier, der er nævnt i vores rapport.

Sammen opnår vi vigtige resultater

At optrevle komplicerede varekæder og sammenholde data fra en lang række forskellige databaser er et langvarigt og tungt stykke arbejde for Greenpeace’ dedikerede researchere. Rapporten Making Mincemeat of the Pantanal tog over seks måneder at lave.

I Danmark har vi indtil videre brugt rapporten til sammen med over 3000 engagerede mennesker at lægge pres på Danish Crown for at stoppe handlen med de brasilianske skovslagtere. 

Indtil videre er Danish Crown kommet med dårlige undskyldninger for at fortsætte handlen. Deres seneste undskyldning er, at de pga. af corona er forhindrede i at rejse til Brasilien og mødes med JBS og Minerva, og at de derfor har brug for 12 måneder endnu, før de vil drage en konsekvens. Den undskyldning fremsatte Danish Crown i dagbladet Information kort før påske.

Vi har også sendt vores rapport til de danske banker, der ifølge data fra 2020 havde investeringer i JBS, Minerva og Marfrig. De har været mere lydhøre over for kritikken end Danish Crown, og fire ud af de fem banker med aktier i JBS har nu frasolgt deres investeringer i både JBS, Marfrig og Minerva

Danske Bank har derudover sat både JBS og Minerva på deres eksklusionsliste med skovrydning som begrundelse. Det betyder, at Danske Bank heller ikke i fremtiden kommer til at investere i de to selskaber, så længe de fortsætter med at rydde skov. Og det er et meget vigtigt signal til både de brasilianske virksomheder og Brasiliens Bolsonaro-regering.

Hverken vores internationale research eller kampagnearbejde i Danmark ville være muligt uden økonomisk støtte fra mennesker som dig. For det kræver en langsigtet strategi og rigtig mange arbejdstimer. 

Sammen kan vi fortsætte med at lægge pres på Danish Crown, så de stopper handlen med skovslagtere i Brasilien. 

Med din hjælp kan vi også lave ny research og nye afsløringer, der får virksomheder til at frasælge investeringer og stoppe handlen med de selskaber, der er en trussel mod klimaet og den biologiske mangfoldighed på vores vidunderlige planet. Afsløringer, som vi også kan bruge til at lægge pres på politikere for at lovgive, så naturen beskyttes, og vi ikke risikerer at få skovrydning med hjem i indkøbsnettet, når vi køber ind.

Hvis du allerede støtter vores arbejde, vil jeg gerne sige tusind tak! 💚

Og hvis ikke, håber jeg, du vil overveje at melde dig ind og være med til at gøre en forskel for skovene og klimaet.