Danmark og den grønne omstilling
Ifølge Danmarks klimalov skal vi skære udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 og være et land med netto-nul udledninger senest i 2050. Men klimaet har desperat brug for, at der kommer mere fart på den grønne omstilling i Danmark og resten af verden


Problemet som den grønne omstilling vil løse
Det sker, at Danmark bliver omtalt som et land, der går foran i den grønne omstilling. Et slags grønt foregangsland. Men hvordan går den grønne omstilling i Danmark egentlig?
Kyotoaftalen fra 1990 forpligtede verdens lande til at skære i udledningen af drivhusgasser. Der skulle sættes gang i den grønne omstilling for at gøre noget ved klimaforandringerne. Året efter opførte Danmark verdens første vindmøllepark og kunne godt på den måde ligne et land, der gik foran i den grønne omstilling.
30 år efter i 2021 var der alligevel sket alt for lidt både globalt og i Danmark. Det kunne bl.a. læses i en rapport fra FN’s klimapanel samme år. Den viste nemlig, at den globale temperatur og havniveauet nu steg hurtigere, end det var set før. Verdens lande, inklusive Danmark, var ikke lykkedes med at gå fra ord til konkret handling, der i tilstrækkelig grad kunne nedbringe drivhusgasserne.
I 2021 udledte Danmark da også næsten den samme mængde drivhusgasser, som da Kyotoaften blev lavet. Godt nok faldt den samlede udledning inden for de danske grænser med 29,8 millioner ton eller 40 procent. Men udledningen fra danske aktiviteter uden for landets grænser steg med 30,5 millioner ton. Alt i alt ikke en udvikling, der betød, at Danmark kunne kalde sig et grønt foregangsland.
Danmark har taget vigtige skridt. Vores klimalov siger, at Danmark skal skære udledningen af drivhusgasserne med 70 procent i 2030, og at vi har et historisk og moralsk ansvar for klimakrisen. Og vi er dygtige til at udbygge vores vedvarende energikilder. Men Danmark er overordnet set ikke et grønt foregangsland. Der er stadig lang vej.
I Danmark er en ægte grøn omstilling de løsninger, som ikke blot reducerer CO2-udledningen herhjemme, men også danske udledninger i udlandet. Det er løsninger, der ikke bare erstatter kul med ubæredygtig biomasse i vores varmeproduktion. Det er løsninger, som ikke blot indfanger CO2 og begraver det i undergrunden, men hvor CO2 slet ikke udledes til at starte med. Det er løsninger, hvor der ikke kun tænkes på CO2-reduktioner, men også på natur- og menneskehensyn, der kan fremme vores livskvalitet og velfærd.
Greenpeace arbejder for en grønnere verden
Klimaet og biodiversiteten er i dyb krise. Verden er på vej mod en stigning på 2.5 og måske endda 3 grader i klodens temperatur. Samtidig forsvinder dyr og planter mellem 1000 og 10.000 gange hurtigere end normalt. Eksperter mener lige frem, at vi står midt i den sjette masseudryddelse. Danmark er ingen undtagelse. Det arbejder Greenpeace for at gøre noget ved. Vi går i dialog med politikere og virksomheder. Vi arbejder sammen med andre organisationer. Vi laver kampagner og aktioner for at få danske virksomheder og politikere til at komme med konkret handling, der kan hjælpe vores klima og biodiversitet.
Danmark skal og kan sagtens gå foran både i forhold til den grønne omstilling. I Danmark arbejder Greenpeace for at:
Udfase olie, kul og gas hurtigst muligt og omstille til 100 pct. vedvarende energi. Danmark kan dække hele sit energibehov med sol og vindenergi.
Alle sektorer reducerer drivhusgasserne. Den grønne omstilling kræver reduktion i alle dele af det danske samfund så som husholdninger, energiproduktion, transport, service, byggeri, affald, landbrug, skove, gartneri og fiskeri.
Andelen af landbrugsdyr skal halveres i 2030. Verdens lande har afgivet et løfte om at nedbringe udledningen af drivhusgassen metan med 30 procent i 2030. Det kan mindske stigningen i klodens temperatur med 0,2 grader i 2050. Greenpeace presser på, for at Danmark går foran og skærer metanudledningen med 45 procent. Vi kan komme langt ved at halvere landbrugets dyrehold. I stedet skal landbruget producere flere planter.
Indføre klimaafgifter og retvisende priser på forurening. Herunder afgifter på flytransport.
Forbyde fossile virksomheders greenwashing. Greenpeace arbejder for at stoppe misvisende reklamer fra flybranchen og bilproducenter, der ødelægger klimaet med stor udledning af drivhusgasser. Bl.a. har Greenpeace sammen med 30 andre organisationer klaget til Forbrugerombudsmanden over greenwashing-kampagner fra både Mercedes-Benz og BMW.
Stoppe massiv fældning af verdens skove. For Danmark betyder det, at al import af soja skal stoppes senest i 2030. Produktion af soja sker på bekostning af verdens regnskove.
Lade mere natur være i fred. Naturen er god til at lagre kulstof i jordbund, rødder og havbund. Det er især effektivt, når vi mennesker giver store, sammenhængende naturområder på land og i havet ro.

Sådan kan du hjælpe den grønne omstilling
Danmark skal have sat fart på den grønne omstilling og på at hjælpe naturen og vores biodiversitet. Du kan også gøre noget:
1. Skær ned for din egen brug af fossile brændsler.
Begræns flyvning, opfør vedvarende energi som solceller eller solpaneler i hjemmet, kør i elbil, delebil eller mere i tog.
2. Skær ned på kødforbruget og spis flere planter.
Det er mere klimavenligt, fordi produktion af kød er forbundet med stor udledning af drivhusgasser som lattergas og metan.
3. Brug mindre plastik.
Hvis vi ikke skærer ned vil produktion og afskaffelse af plastic stå for 17 % af det globale CO2 regnskab i 2050.
4. Giv din stemme tilkende.
Deltag i vores og andres kampagner med f.eks. din underskrift mod greenwashing fra fossile syndere i flyindustrien og bilindustrien.
5. Skær ned i dit forbug.
Al produktion sætter et aftryk på miljøet og klilmaet i en eller anden grad. Hvis du skærer ned i dit forbrug og f.eks. undgår fast fashion, kan du hjælpe med at bremse klimaets krise.
6. Støt Greenpeace med et fast månedligt bidrag.
-
Lyt til alle seneste Greenpeace-podcasts på Spotify og Apple Podcasts
Følg de seneste afsnit af vores podcasts om klimaforandringer, Danmarks klimapolitik og grønne omstilling og andre emner med vores klimahelte og deres gæster.
-
Stop russiske skyggeskibe!☮️
Putins skyggeflåde er en tikkende miljøbombe i Østersøen, der venter på at ske.
-
Stop klimakrisen
Ny klimarapport afslører, klimakrisen rammer os hurtigere og hårdere, end hidtil troet. Læs mere om hvad der skal til for at bremse klimaforandringer.
Læs vores seneste nyheder og artikler
-
Tidlig jul! Regeringens trepartsaftale er gavernes fest for landbruget
Regeringens trepartsaftale blev præsenteret som en grøn gave til naturen og klimaet, men virkeligheden er en anden. De største gaver går til Danish Crown, Arla og landbrugsindustrien.
-
Danish Crowns metanudledning kan skabe mere klimakaos eller være med til at redde os på målstregen
Danish Crown hører til verdens store metanudledere, der har ansvar for opvarmningen af kloden. Metan er en hyperpotent drivhusgas, men hvis der gøres indhug i udledningen, kan selskabet i stedet bidrage til at sænke opvarmningen markant.
-
Plastikforhandlinger i Ottawa gik ikke som planlagt
Plastindustrien hævder at tage højde for krisen ved at fokusere på genbrug. Samtidig øger de deres produktion år for år. Genbrug er vigtigt, men på grund af den enorme og stadig voksende globale produktion af plastik, kan denne krise ikke løses ved affaldshåndtering og genbrug alene.
Lær mere om dette emne

Klimakrisen

Greenwashing

Vedvarende energi
