Bagom Hejre-feltet

Hejre-feltet er et endnu uudnyttet oliefelt i den danske del af Nordsøen. I april 2024 gav Energistyrelsen tilladelse til, at olieselskabet INEOS måtte udvikle og hente ny olie og gas op fra feltet. Greenpeace klagede over tilladelsen, og i november 2025 faldt afgørelsen. Tilladelsen er ulovlig og trækkes tilbage. Men hvad er historien egentlig bag Hejre-feltet, hvorfor er tilladelsen ulovlig, og hvorfor er det så vigtigt, at feltet bliver stoppet? 

Hvad er Hejre-feltet?

Hejre-feltet er et uudnyttet olie- og gasfelt. Det ligger ca. 300 km fra den jyske vestkyst i den yderste del af Nordsøen ved grænsen til Norge. Den oprindelige licens til feltet stammer helt tilbage fra 1998, men feltet har aldrig været i drift og er dermed et “nyt” oliefelt.

Hejre-feltet er et såkaldt HPHT-felt (high-pressure, high-temperature), hvilket betyder, at olien og gassen befinder sig fem-seks kilometer nede i den danske undergrund, hvor trykket er op til 1000 gange højere end på overfladen, og hvor temperaturen ligger på ca. 160 °C. Det betyder blandt andet, at en boring her er teknisk langt sværere og mere risikabel end i andre felter.

Hvad er historien bag Hejre-feltet?

Selve licensen til Hejre-feltet gives tilbage i 1998, men først i 2011 begyndte det danske energiselskab, DONG, at udvikle feltet. I 2014 installeres olieplatformens fundament, og der bores fem brønde. Herefter skal olieplatformens øverste del produceres og installeres, men her begynder problemerne. Det viser sig, at det øverste platformsmodul, som er blevet produceret i Sydkorea, er så tungt, at end ikke verdens største flydekran vil kunne løfte det op på fundamentet. Der opstår også tvivl om, hvorvidt fundamentets ben i det hele taget kan bære vægten.

I 2016 opgiver DONG hele projektet og sætter licensen til Hejre-feltet til salg. I 2017 køber den britisk-schweiziske olie- og plastikgigant, INEOS, hele DONGs olie- og gasforretning for 8,7 mia. kr. – herunder Hejre-licensen. 

Efter fem år søger INEOS i 2022 bl.a. om tilladelse til udvikling og drift af feltet og licens-forlængelse, og efterfølgende forlænger Energistyrelsen Hejre-licensen fra en slutdato i 2040 til en ny slutdato i 2047. Forlængelsen sikrer, at det bliver en bedre forretning for INEOS at starte ny produktion i Hejre-feltet. 

I april 2024 giver Energistyrelsen sin tilladelse til ny dansk olieproduktion i feltet. Greenpeace klager efterfølgende til Energiklagenævnet. Det er kulminationen på flere års arbejde med at forsøge at stoppe planerne politisk. Greenpeace klager blandt andet over, at der ikke er foretaget korrekte og fyldestgørende vurderinger af oliefeltets konsekvenser for klimaet, de såkaldte scope 3 vurderinger. Den 11. november 2025 falder Energiklagenævnet afgørelse: “Energiklagenævnet ophæver Energistyrelsens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling”. Tilladelsen til Hejre-feltet trækkes hermed tilbage.

Hvorfor klagede Greenpeace over tilladelsen til Hejre-feltet?

Almindelig sund fornuft

Selv om der er tale om en gammel licens fra 1998, er der aldrig hentet en eneste tønde olie op fra Hejre-feltet. Der er altså tale om et helt nyt fossilt felt, som INEOS midt i en galopperende klimakrise ønsker at suge tomt for fossile brændsler. I Greenpeace mener vi, at det er det ultimativt dummeste, man kan gøre lige nu. Hejre-feltets op til 25.000 daglige tønder olie vil havne oveni et marked, hvor der allerede nu findes dobbelt så meget olie og gas, som der er plads til i det globale CO2-regnskab, hvis vi skal holde liv i 1,5 graders målet i Parisaftalen. Hvis vi skal gøre os håb om at bremse klimaforandringerne, findes der altså ikke ét eneste CO2-budget i verden, der tillader, at vi starter ny fossiljagt. En rapport viser desuden, at vi i EU med de eksisterende aftaler og planer allerede har al den olie og gas vi har behov for fremover – også når vi inkluderer en fuld udfasning af russisk olie og gas. Og endelig blev verdens ledere til COP28 i 2023 enige om at omstille væk fra fossile brændsler. Det allerførste skridt i den omstilling er at stoppe jagten på alle nye fossile brændsler. Det er almindelig sund fornuft.

Læs også: “COP-aftalen gælder jo også for den danske olieproduktion, Dan Jørgensen”

Juraen som kampplads

Men fordi fornuft desværre ikke altid er nok til at vinde over økonomiske interesser, indsender Greenpeace i maj 2024 en juridisk klage til Energiklagenævnet over Energistyrelsens tilladelse til Hejre-feltet. Greenpeace klager blandt andet over, at miljøkonsekvensrapporten for Hejre-feltet er mangelfuld. Det er den, fordi den kun beskriver de direkte klimaeffekter af feltets anlæggelse og drift, men mangler en beskrivelse af klimaeffekterne for afbrændingen af den olie og gas, som produceres – de såkaldte scope 3 udledninger. Og det er ikke kun i Danmark at Greenpeace tager juraen i brug.

En række domstole i andre lande giver også Greenpeace ret

Udover Energiklagenævnet er en række domstole i Europa inden for det seneste halvandet år kommet til den samme konklusion – Ifølge EU’s regler skal olieselskaberne redegøre for de fulde klimakonsekvenser før en stat kan give tilladelse til ny olieindvinding:

• Oktober 2025: I en sag anført af Greenpeace Norden og Natur & Ungdom slår Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fast, at olieindustrien skal vurdere klimaeffekten af nye oliefelter inden produktionen går i gang. 
• Maj 2025: Den europæiske EFTA-domstol giver Greenpeace Norden og Natur & Ungdom ret i, at staten er forpligtet til at vurdere et felts fulde klimaeffekt, før der gives tilladelse til ny olie- og gasudvinding.
• Januar 2025: Den skotske Court of Session ophæver tilladelserne til olie- og gasudvinding fra de to store britiske felter Rosebank og Jackdaw. Det betyder, at olie- og gasproduktionen ikke kan begynde, før de fulde klimaeffekter er vurderet.
• Januar 2024 og november 2025: Henholdsvis den norske byret og den norske landsret giver Greenpeace Norden og Natur & Ungdom ret i, at de tre norske oliefelter

Læs Greenpeaces klage over Hejre-tilladelsen HER:

Hvor meget olie og gas er der i Hejre-feltet?

Reelt ved vi ikke, hvor meget olie og gas, der venter på at blive hentet op af Hejre-feltet, og vi kender heller ikke klimakonsekvenserne af at åbne dette nye felt. I sin nu ugyldige tilladelse til feltet har Energistyrelsen overstreget mængderne inden tilladelsen er offentliggjort.

Det tætteste vi kommer på feltets kapacitet er, at INEOS i sin ansøgning til Energistyrelsen oplyser, at selskabet forventer at kunne producere op til 25.000 tønder olie om dagen fra Hejre-feltet i en periode over 20 år. 

Tilbage i 2012 kom DONG dog med en samlet vurdering af Hejre-feltets reserver til enorme 170 millioner tønder olieækvivalenter – både olie og gas – eller ca. 100  mio. tønder olie og 10 mia. m3 gas. Det svarer til mere end fire gange så meget olie, som der i 2022 blev trukket op fra samtlige felter i den danske del af Nordsøen, og mere end syv gange så meget gas. Til sammenligning indeholdt Elly-Luke feltet, som nogen måske husker fra den nu aflyste mini-udbudsrunde i 2023, “kun” 5 mia. m3 gas. 

Hvornår planlægger INEOS at begynde olieindvinding i Hejre-feltet

INEOS’ planer for Hejre-feltet er blevet forsinket ad flere omgange. I sin ansøgning fra 2023 planlægger oliegiganten at begynde driften i 2027. Ifølge INEOS’ seneste årsrapport 2024 er planen dog forsinket, og her forventer selskabet først at tage den endelige investeringsbeslutning i slutningen af 2025 med forventet produktion fra 2028. 

Efterfølgende har Energiklagenævnet i november 2025 erklæret Hejre-tilladelsen for ulovlig. Det må derfor formodes, at en eventuel plan for at fortsætte projektet – hvilket inkluderer en ny ansøgning, en ny høringsproces og en potentiel ny tilladelse – vil trække processen endnu længere ud.

Hvor stor er INEOS i den danske del af Nordsøen? 

INEOS er et internationalt olie-, gas – og petrokemisk selskab, der blandt andet producerer og handler med olie og gas. INEOS er i dag operatør på tre danske felter og ønsker efter alt at dømme også fortsat at sætte Hejre-feltet i drift. 

Felterne Siri og Syd Arne, har begge været i drift siden 1999, og i 2022 fik INEOS yderligere tilladelse til at udbygge og indvinde ny olie og gas fra Solsort-feltet. 

Læs også artiklen: “Bagom den danske olieproduktion i Nordsøen”

Hvorfor skal en ny olietilladelse gøres til en politisk beslutning?

Den eneste grund til, at en tilladelse til at udbygge og producere fra Hejre-feltet kan gives administrativt af Energistyrelsen og ikke skal besluttes politisk, er, at der er tale om en gammel licens. Og ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard, er der ikke noget han kan gøre ved det. Det til trods for at licensen til feltet blev givet helt tilbage i det forrige årtusinde, at Folketinget i 2020 indgik en Nordsøaftale, der sætter en slutdato på dansk olieproduktion og lukker for nye licensrunder, og til trods for, at det nu står lysende klart, at vi befinder os midt i en alvorlig klimakrise:

“Når det gælder Hejrefeltet, så har det været under udvikling i mange år. Og når den forrige regering kunne komme igennem med en beslutning om at sætte slutdatoen 2050 for dansk olie- og gasproduktion, så var det fordi, man accepterede, at de, der har fået tilladelser, skal have lov at køre det færdigt. Der var en pris, der måtte betales”, sagde Lars Aagaard til Information i februar 2024.

I Greenpeace mener vi dog på ingen måder, at endnu mere olie på klimakrisens bål er en rimelig pris, som vi, vores børn og vores børnebørn, skal betale for, at Lars Aagaard slipper for at skulle forholde sig til en nye ansøgninger om danske olie- og gasfelter. For det faktum, at der er tale om en mere end 27 år gammel licens, betyder jo netop, at den på ingen måder tager højde for hverken Parisaftalen, miljø- og klimakonsekvensvurderinger eller al den nye klimavidenskab, der er kommet siden 1998. 

Det her er ny olie og gas, og det skal blive i undergrunden, hvis vi skal leve op til både vores nationale og internationale forpligtelser, og ikke mindst vores troværdighed som grønt foregangsland i den globale alliance for at stoppe olie- og gasjagt, BOGA, som vores nuværende energikommissær, Dan Jørgensen, har startet. 

Lars Aagaard kan sagtens gøre sagen politisk, hvis han vil

Og der er faktisk mulighed for at gøre en tilladelse til en politisk sag i stedet for en administrativ. I et folketingssvar fra januar 2023 står der f.eks.: “Det er ikke (…) fastsat, hvornår ministeren eller Folketinget evt. skal inddrages i forbindelse med godkendelse af ansøgninger om udbygning af felter efter undergrundslovens § 10, stk. 2 og stk. 3. Energistyrelsen vil dog skulle inddrage Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets departement i alle sager af væsentlig betydning for ministerområdet.” 

Hvis ikke denne sag, som både truer vores alle sammens fremtid og kan underminere vores troværdighed som grøn leder, har “væsentlig betydning for ministerområdet”, så er det svært at se, hvad der har.

Hvad gør Greenpeace for fortsat at stoppe Hejre-feltet, og hvordan kan du hjælpe?

I Greenpeace kæmper vi for, at Danmark med det samme stopper alle nye tilladelser til at hente olie og gas op fra Nordsøen, og at vi udfaser hele vores olie- og gasproduktion allerede i 2030’erne for at kunne leve op til Parisaftalens 1,5 graders mål. 

Sammen med vores advokater har vi allerede stoppet Hejre-feltet én gang, og vi vil fortsætte med at kæmpe imod. Men vi har brug for al den hjælp vi kan få. Hvis du er enig i at Hejre-feltet og hele den danske olie- og gasjagt skal stoppes, så se her, hvordan du kan være med.

Ny olie og gas truer vores fremtid💔

Det er ikke for sent at bremse klima- og naturkriserne.

Vær med