Ruslands skyggeflåde af gamle olietankere er farlige for havmiljøet i dansk farvand. Hvad er skyggeflåden, og hvordan bruger Rusland den for at omgå sanktioner?
Ruslands skyggeflåde er en lyssky olietransport, der fungerer som tandhjul i Putins krigsmaskine, hvor overskuddet fra den russiske olie- og gaseksport bruges til at finansiere den russiske krig i Ukraine. Sidste år blev der fragtet russisk olie til en værdi af 420 milliarder kroner gennem Danmarks smalle farvande.
Hele skyggeflåden udgør også en katastrofal risiko for det danske havmiljø og for hele det sårbare Østersøområde.
For hver dag vi lader trafikken fortsætte, øger vi risikoen for en katastrofal ulykke, der vil betyde enorme skader for både vores havmiljø og fugleliv, og for vores smukke kyststrækninger og turisterhvervet langs dem. Skader, som vi på ingen måde er rustet til at rydde op efter, og som vil forårsage ødelæggende olieforurening årtier frem.
Men hvorfor er Ruslands skyggeflåde opstået, og hvad er konsekvenserne, hvis der sker en ulykke? Og hvem kan stoppe trafikken?
Hvad er Ruslands skyggeflåde?
Ruslands skyggeflåde består af udtjente og ofte sanktionerede olietankere, der i stort omfang sejler gennem de danske farvande – med stor risiko for at udløse en miljøkatastrofe, som Danmark slet ikke vil være beredt på at håndtere.
Dagligt bruger disse tikkende miljøbomber Danmarks farvand, hvor de ofte sejler forbi Bornholms kyster, gennem Storebælts trafikerede stræder og Kattegats sårbare havområder.
Ruslands skyggeflåde består af miljøfarlige olietankere, der bruges til at omgås de sanktioner, der er lagt på den russiske olieeksport. Disse olietankere har ofte tvivlsomme forsikringer, uigennemskuelige ejerforhold, udtjent teknologi og tonsvis af russisk råolie i lasten.
Skyggeflåden opstod efter den russiske invasion af Ukraine i 2022, hvor Vesten indførte sanktioner og et prisloft på russisk olie for at begrænse Ruslands enorme indtjening på landets olieeksport. Penge, der finansierer Putins brutale krig i Ukraine.
For at omgå sanktionerne begyndte Rusland altså at opbygge en skyggeflåde, der tæller hundredevis af udenlandsk ejede, gamle, udslidte olietankere. I slutningen af 2025 bestod skyggeflåden af næsten 600 russiske fartøjer, der står på EU’s sanktionsliste.
Læs mere om skyggeflåden og vær med til at undgå en miljøkatastrofe.
Putins skyggeflåde er en tikkende miljøbombe i Østersøen, der venter på at ske.
Vær medHvordan bruges skyggeflåden til at omgå olie-sanktioner?
Skibene ville normalt være solgt til skrot, men sejler nu med falske papirer og uigennemsigtigt ejerskab af sanktioneret russisk olie ud på verdensmarkedet. Der bliver spillet en slags katten efter musen-leg til havs for at sno sig uden om de stadigt strammere sanktioner, som EU og USA har indført. Og der bliver taget ’kreative’ og ekstreme metoder i brug.
Vi ser nu eksempler på såkaldte ’zombieskibe’, der overtager et IMO-nummer fra skibe, der er taget ud af brug, for at skjule deres sande identitet. I januar 2026 så vi endda det første eksempel på et skib med et fuldstændig opdigtet IMO-nummer. Et IMO-nummer svarer til et skibs stelnummer og skal følge fartøjet gennem hele dets levetid. Men for skyggeflåden er selv de mest fundamentale sikkerhedsregler blot forhindringer, der skal omgås.
Du kan læse mere om det HER.
Hvordan skjules skibenes ejerskab?
Den russiske skyggeflåde bruger særligt et trick, der åbenlyst er ulovligt. Skibene sejler simpelthen med falske flag!
Det er lovpligtigt for alle skibe i internationalt farvand, at de skal sejle under et bestemt lands flag. Sådan kan skibets tilhørsforhold identificeres, og det er også sådan, man placerer det retmæssige ansvar for eventuelle ulykker, skibet forårsager.
Men de skyggetankere, der er lastet med sanktioneret russisk olie, sejler gennem Østersøen og dansk farvand, og det sker ikke under russisk flag.
Skibene sejler i stedet under flag fra stater, der enten ikke håndhæver de internationale sanktioner eller tilbyder såkaldte bekvemmelighedsflag – flag, der tilhører ét land, men som bliver brugt på skibe med ejere fra et andet land. Dermed er skibet underlagt de regler, der er gældende for den pågældende flagstat.
Stater, der er i konflikt med den internationale orden, kan vælge at bruge bekvemmelighedsflag. Det er i sig selv lovligt, men hænger ofte sammen med ulovlige aktiviteter – som for eksempel at omgå sanktioner og regler.
Lande med mindre kontrol som Cameroun, Barbados, Guinea og Gabon stiller for eksempel bekvemmelighedsflag til rådighed for Rusland. Deres skibsregister er åbent og online – med meget lidt eller ingen regulering. Det betyder, at udenlandske skibsejere, som måske hverken har kontorer eller statsborgere i landet, kan registrere deres fartøjer dér, og skibsejere kan registrere et skib i disse lande online, nogle gange inden for 24 timer.
Dette gør det muligt for skyggeflådens skibe nemt at skifte flag for at undgå sanktioner eller inspektioner på skibene. Registret kan desuden drives af private virksomheder, der er placeret i andre lande – med profit for øje – og den suveræne stat har ofte begrænset reel indsigt i de skibe, der sejler under dens flag. På den måde bliver det svært at udpege, hvem der har det egentlige ansvar, hvis skibene forulykker, forårsager forurening eller udløser en stor oliekatastrofe i dansk farvand.
Utilstrækkelige og falske forsikringer
Normalt er olietankere forsikret gennem internationale anerkendte forsikringsselskaber. Men sanktionerede tankskibe kan ikke opnå forsikring hos de såkaldte vestlige P&I-klubber fra Vesten, der er sammenslutninger af skibsejere. Derfor sejler mange af skyggeflådens skibe nu enten helt uden forsikring eller med suspekte aftaler – ofte med rødder i Rusland.
Når dagen kommer, hvor en ulykke sker, vil det være næsten umuligt at finde ud af, hvem der skal betale for oprydningen. Det kan også vise sig, der slet ikke vil være forsikringspenge på grund af sanktionsregler. Regningen for en ulykke i dansk farvand vil derfor lande hos staten og de danske kommuner og staten – og altså derfor, i sidste ende hos skatteyderne.
Mindst 255 olie- og tankskibe har sejlet med falske forsikringer fra et enkelt fup-firma, hvoraf mange ofte sejler gennem dansk farvand til og fra en russisk oliehavn i Østersøen. Firmaet har ingen drift eller ansatte – kun et bulgarsk bestyrelsesmedlem og en russisk ejer. Ved at udstede ugyldige certifikater formår de russiske bagmænd at narre myndighederne, når de under kontroller viser falske forsikringspapirer uden at blive opdaget – en praksis, der er i direkte strid med den internationale lovgivning.
Hvorfor er skyggeflåden en tikkende miljøbombe for Danmark?
En af de primære veje for skyggeflådens kæmpe tankere – der kan være lastet med op mod 150.000 tons olie – er typisk fra en russisk oliehavn, ud gennem Østersøen og videre gennem Danmarks smalle trafikerede stræder. Og det er en farefuld færd med de skibe!
De snævre farvande med skarpe sving, kraftig strøm og lav vanddybde kræver velholdte skibe og erfarne besætninger for at undgå grundstødning og kollision. De kriterier lever skyggeflåden sjældent op til.
Søfartseksperter advarer: Det er ikke et spørgsmål om hvis, men hvornår vi oplever en alvorlig ulykke. Et olieudslip i denne skala kan løbe op i milliarder af danske kroner – penge, som ikke kan hentes hos forsikringsselskaberne, da tankskibene ofte mangler valide forsikringer.
Og risikoen for at disse skibe forulykker er stor, da skibene ofte er så ramponerede, at de ikke længere kan leve op til kravene for sikker drift. Cirka 80% af skyggeflådens skibe har passeret de ældre 15 år – og herefter er der stor risiko for funktionsfejl, kollisioner og olieudslip.
Når de sejler gennem Storebælt, skal de navigere gennem de smalle stræder. Her er der forhøjet risiko for motorstop, at de støder på grund eller kolliderer. Det er næsten designet til at gå galt. De fleste af skibene er lastet med enorme mængder olie – op mod 100.000 og 150.000 tons per skib – og flere af dem har tidligere været kritiseret for alvorlige tekniske fejl og for risikable olieoverførsler mellem fartøjer.
Hvor meget kan et olieudslip skade – simulation af katastrofen
Men hvad kan der ske, og hvor stor kan oliekatastrofen blive, når den sker?
Forskningsinstituttet Hereon på vegne af Greenpeace i Tyskland har foretaget en realistisk simulation af et olieudslip fra en skyggetanker, der viser hvor katastrofalt det vil blive for Østersøen.
Simulationen bygger på en reel hændelse med skyggeflådetanker ‘Eventin’ fra januar 2025, hvor tankeren mistede manøvreevnen. Her bliver det vist, hvordan et udslip på 50.000 tons råolie på kun en måned (730 timer) vil forurene kyster i Danmark, Sverige og Tyskland og ødelægge vigtige naturreservater og allerede sårbare havmiljøer.
Hvis oliekatastrofen ville være udløst, havde det skabt voldsom forurening af essentielle levesteder for fugle og havpattedyr samt af vigtige ynglepladser for flere af Østersøens fisk. Flere ton råolie ville desuden have forurenet kysterne ved Bornholm og Møn, herunder Møns Klint, der er på UNESCOs verdensarvsliste.
Læs mere om simulation og konsekvenserne ved olieudslip fra forskningsinstituttet og Greenpeace.
Hvad er konsekvenserne for miljøet ved et olieudslip?
Råolie er særdeles giftigt og skadeligt for både mennesker og natur. Olien indeholder flere kræftfremkaldende stoffer og sundhedsskadelige tungmetaller. Derfor vil et større olieudslip, der fedter danske strande og kyster ind i den giftige olie, være farlig for både miljøet, havdyr og fugle i området, og konsekvenserne vil kunne ses i årtier.
Hvordan kan et olieudslip skade havdyr?
Når ulykken sker, og olien møder havdyr som marsvin og sæler, fuglelivet og for fiskeriet i Østersøen og Kattegat, vil det have katastrofale konsekvenser.
Vi har alle set de frygtelige billeder af sæler og fugle, der er fanget i en tyk grød af olie. Havfugle vil være de første til at lide. De kommer i kontakt med oliefilmen, så snart de lander på vandet, og når de dykker i jagten efter føde. Deres fjerdragt vil miste den vandafvisende og isolerende funktion, og dyrene vil dø af kulde.
Det samme ville ske for alle havdyr med pels, for eksempel sæler. Når havdyr indtager olien, for eksempel når den trænger ind i deres blåsthuller, risikerer de at blive kvalt – og dø, hvis den indtages i høje koncentrationer.
Greenpeace har ofte støttet oprydningsarbejde efter flere olieudslip rundt om i verden, og vi har ved selvsyn set konsekvenserne for fugle- og havdyr. Vi har trukket på vores viden og været involveret i organiseringen af det store arbejde med at inddæmme og rydde op for at beskytte naturen i vandet mest muligt. Greenpeace vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå at vi får et olieudslip herhjemme. Det er desværre høj risiko for så længe, at der ikke bliver sat ind overfor Ruslands skyggeflåde.
Det er en svær kamp, men jo mere vi får skyggeflåden på radaren i offentligheden og lagt pres for politisk handling, jo højere er chancen for, at vi kan skabe varig beskyttelse af miljøet i vores farvande.
Kan man ‘rydde op’ efter en olieulykke?
Det korte svar er nej. Det er umuligt at rydde helt op. Selv hvis oprydningsarbejdet udføres så effektivt som muligt, kan man ikke fjerne al olien. Det vil tage årtier, før forureningen bliver nedbrudt af naturen selv.
Når tusindvis af disse skibe – lastet med klistret, giftig råolie – hvert år passerer dansk farvand, er risikoen for ulykker nærmest konstant. Hvis bare ét af disse skibe forulykker, bliver resultatet uden tvivl en historisk miljøkatastrofe, der vil kaste lange skygger over vores natur i mange år fremover.
Danmarks utilstrækkelige beredskab
Rigsrevisionen vurderede allerede i 2024, at Danmarks indsatsberedskab er utilfredsstillende.
Beredskabet er slet ikke i stand til at inddæmme og opsamle et oliespild af denne størrelse. Forsvarsministeriet har selv erkendt, at deres miljøskibe er forældede (i 1996!). Alligevel har ministeriet endnu ikke erstattet de gamle skibe med nye.
De tørre tal viser, hvor ringe Danmark vil være beredt på et olieudslip: På en helt perfekt dag kan det danske beredskab kun håndtere udslip på op til 5.000 tons – en brøkdel af, hvad en enkelt skyggetanker indeholder. Det spinkle beredskab vil være oppe imod olietanker, der typisk kan have 100.000 til 150.000 tons råolie i lasten. I bund og grund vil vi se magtesløse til mens tonsvis af råolie fosser ud i vores sårbare have.
Hvad kan Danmark gøre mod skyggeflåden?
Danmark er i sin fulde ret til at borde og inspicere et skib på åbent hav, hvis der er mistanke om, at det sejler uden flag eller under falsk flag – og dermed også uden gyldig forsikring. Viser det sig, at skibet er statsløst, kan Danmark derefter iværksætte ‘passende foranstaltninger’.
En EU-erklæring fra december 2025 præciserer netop det – at et skib, der sejler uden flag eller med falsk flag, ikke har ret til at kunne sejle uforstyrret igennem. Det betyder, at alle skibe derfor kan bordes og inspiceres når som helst.
Allerede tilbage i juni 2025 forpligtede landene omkring Østersøen og Nordsøen sig desuden i en fælles erklæring til at gribe ind over for fartøjer, der ikke fører et gyldigt flag i regionens farvande.
Der er også mulighed for at indføre flere miljøtiltag i Danmarks territoriale farvande. Det gælder for eksempel skærpede krav til forsikring, krav om lods ombord eller krav om brug af slæbebåd for alle skibe over en vis alder eller størrelse.
I Danmark har vi brug for, at de fire ministerier, der arbejder mod skyggeflåden, finder sammen og lander en konkret model for at stoppe denne konstante trussel mod vores havmiljø. Det er ikke længere et spørgsmål om hvis, men om hvornår vi står med et olieudslip.
Den danske regering skal tage ansvar for at stoppe disse enorme farlige skibe fra at sejle igennem Danmarks smalle og trafikerede farvande, FØR der sker en alvorlig ulykke.
Hvad gør Greenpeace for at stoppe skyggeflåden?
Tilbage i marts 2022, da Putin førte Rusland ud i en fuldskala invasion af Ukraine, har Greenpeace udført fredelige og sikre protester mod Danmarks og EU’s fortsatte import af russisk olie. Olie der gik direkte til Putins krigsmaskine.
For at råbe myndigheder op om noget EU senere så paradokset i og fik stoppet selv, fik vi en kæmpe stor bøde på 360.000,- kr. En bøde der var historisk stor for fredelig protest, og derfor kæmper vi stadig mod denne afgørelse i dag.
Siden dengang har Greenpeace gjort alt, hvad vi kan for at adressere denne trussel mod vores havmiljø og det absurde paradoks, at vi tillader russisk olie for milliarder af kroner at flyde gennem de danske farvande hver eneste dag, mens Danmarks politikere højlydt – og med rette – hæver stemmen overfor Ruslands krigsførelse i Ukraine.
Men vi har brug for din hjælp! De danske myndigheder har både ret og pligt til at stoppe skyggeflåden, før der sker en katastrofe. Danmark må i fællesskab med sine europæiske allierede trække en tyk streg i sandet. Er du enig?
Putins skyggeflåde er en tikkende miljøbombe i Østersøen, der venter på at ske.
Vær med
