Danmarks natur er i nødtilstand, og kun 5 ud af landets 109 kystområder er i god miljøtilstand. Vi skal handle nu for at redde havnaturen og fiskelivet.
“Det er ikke vores børn, der kommer til at opleve god miljøtilstand, det er måske vores børnebørn. Hvis vi gør noget nu.”
Sådan lyder vurderingen af Danmarks kystnære havmiljø fra Stiig Markager, som er professor i havbiologi ved Aarhus Universitet, i Greenpeace-filmen, Ørken under vandet.
Dokumentarens omdrejningspunkt er, hvordan landbrugets udledninger af kvælstof har forvandlet levende havmiljøer langs de danske kyster til ørkener under vand. Forureningen giver årligt tilbagevendende iltsvind, hvor vandet bliver uklart, og fisk og bundplanter kvæles af mangel på ilt og sollys.
Halvdelen af landets areal bruges til at dyrke foder
Hovedparten af forureningen fra land kommer fra landbruget i form af udvaskning fra den gødning, der bruges på landbrugets intensivt dyrkede marker. Danmark topper – sammen med Bangladesh – listen over verdens mest opdyrkede lande og bruger halvdelen af sit landareal til at dyrke foder til de mange millioner svin, køer og kyllinger i det kødtunge danske landbrug.
Hertil kommer forureningen med den luftbårne kvælstofforbindelse ammoniak, hvoraf omkring 80 procent stammer fra produktionen af landbrugsdyr.
Danmark lever ikke op til EU-miljøkrav
Danmark har forpligtet sig til at sikre et godt havmiljø senest i 2027, så vi burde lige nu se et havmiljø i bedring. Virkeligheden under overfladen er desværre en helt anden – og det problem undersøger Greenpeace nærmere i “Ørken under vandet”
Ingen danske kystområder har i dag status af høj økologisk tilstand. I dag lever kun fem ud af landets 109 kystområder op til at være i god miljøtilstand. Samtidig er udledningerne af kvælstof steget de seneste år. Hvis man vil besøge en dansk kyststrækning, der faktisk er i god tilstand, skal man altså lede godt og grundigt.
Danmark har ellers haft mange år til at løse problemet. Allerede i 2006 konkluderede myndighederne i en undersøgelse, at det stod så skidt til for nærmest alle kystvande, at Danmark, trods indsatser, ville få meget svært ved at leve op til EU-kravet om god økologisk tilstand.
Undersøgelsen slog også fast, at den vigtigste årsag var, at alt for meget af gødningen fra landmændenes marker ender i havet.
Hvor kommer forureningen fra?
Der er mange kilder til forureningen med kvælstof og andre næringsstoffer, der kvæler havmiljøet langs Danmarks kyster. Der har i mange år været problemer med overløb af urenset spildevand fra rensningsanlæg, der strømmer ud i vandet langs kysterne. Og vi ser desværre stadig i år 2022 eksempler på, at myndighederne giver tilladelse til at dumpe slam fra byggeprojekter i vores havmiljø, som for nyligt i Køge Bugt i forbindelse med byggeriet af Lynetteholmen i København.
Landbrugets intensive produktion af særligt kød, mælk og foder til dyr står dog uden sammenligning for den største del af forureningen. Sektoren står for 70 procent af alle udledninger af kvælstof til vandløb og fjorde. Danmarks store produktion af dyr er dermed hovedsynderen bag vandmiljøets krise. Og de mange millioner dyr kræver foder.
Gødning til at dyrke foder indeholder næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor, som planter har brug for til at vokse. Den del af næringsstofferne, som afgrøderne på markerne ikke optager, udvaskes, når det regner. De strømmer ud i vandløb og havner til sidst i søer eller i havmiljøet langs vores kyster.
Uden lys og ilt, intet liv
De store mængder kvælstof og fosfor er en dræbende cocktail for vandmiljøet, da det giver kraftige og vildtvoksende alger. Når algerne dør, falder de til bunds og går i forrådnelse. Forrådnelsesprocessen kræver ilt, og de døde alger gør vandet uklart og danner et tykt lag af mudder på havbunden. Uden lys og ilt, intet liv.
Og uden lys og ilt forsvinder ålegræsset. Ålegræs er for havet, hvad skove er for landjorden. Det skaber frodige ynglesteder for fisk og bundlevende dyr. Man kan også kalde ålegræs for fiskenes “børnehave”. Når det ikke er der, kan de små fisk ikke gemme sig, og så bliver de spist. Og så kommer der ikke flere store fisk.
Både erhvervs- og lystfiskere oplever, at fiskebestandene langs de danske kyster er blevet markant mindre end tidligere. Fisk, planter og havbundens vigtige “krible-krable”-liv dør.
Når ålegræsset dør, frigives kulstof til atmosfæren, så udover at være et miljøproblem bliver kvælstofforureningen også til et klimaproblem.
Odense Fjord, som vi besøger i filmen Ørken under vandet, er ét eksempel på, at kvælstofforureningen har ramt fiske- og naturlivet hårdt. Og regningen tager lang tid at betale. I 1960’erne var 45 procent af fjordens bund dækket af ålegræs. I dag er der kun tre procent tilbage.
Hvis vi skal have ålegræsset tilbage, kræver det 50-100 år uden udledninger, som Erik Kristensen, som er professor i marinøkologi ved Syddansk Universitet, siger i filmen Ørken under vandet.
Skriv under på fem krav til miljøminister Lea Wermelin her for at redde naturen i havet langs Danmarks kyster.
Landbrugets udledninger af kvælstof har skabt fiskedød og forvandlet levende havmiljøer langs de danske kyster til ørkener under vandet. Skriv under og bak op om disse krav for at komme naturen til undsætning
Kommentarer
I svigter på jeres egen kommunikationstragegi vedr "tre tins raket" når os der gerne ville støtte IKKE kan få lov til at anvende jeres...? materialer. Ikke tidssvarende løsning at vi skal downloade videoer. Links går til side hvorfra indholdet er og ikke til en video på Youtube der kan indlejres. Som aktør ville jeg gerne anvende video som dokumentation - men det kan jeg ikke. Er det Greenpeace kommunikationsstrategi så tror jeg ikke at jeg som aktør kan anvende Greenpeace til meget. Anvend dog de platforme der er tilgængelige f.eks Youtube - så kan videoer indlejres. Men er det det - det handler om: At i hellere vil have trafik på jeres egen hjemmeside...? Troede Greenpeace var en professionel organisation.