Den 8. maj stævner Greenpeace ud på en månedlang mission til det arktiske dybhav. “Deep Arctic Expedition” bringer en gruppe af verdens førende havforskere sammen for at udforske økosystemer så fjerne og utilgængelige, at de stadig er en gåde for videnskaben. Ekspeditionens mål er at indsamle videnskabelig dokumentation, der styrker argumenterne for at etablere beskyttede havområder i Arktis og stopper alle planer om dybhavsminedrift.

“Vi dykker ned til et af planetens sidste ubeskrevne blade, hvor vi forventer at finde arter, som aldrig tidligere er set eller beskrevet af mennesker,” siger Dr. Paco Cárdenas, ekspert i dybhavssvampe ved Uppsala Universitet. Han er en af de eksterne forskere, som er med ombord på forskningsskibet, der stævner ud fra Irland fredag den 8. maj.
“Disse dyr har overlevet i hundreder af millioner af år, og vi er forbundet med dem på mange forskellige måder. De renser vores have, og de ligger inde med potentielle kure mod sygdomme. Det vil være en global tragedie, hvis vi ødelægger disse arter, før vi overhovedet kender og forstår dem. Det er essentielt, at de bliver beskyttet,” siger han.
En truet vildmark under havet
Området mellem Norge og Grønland, som ekspeditionen rejser til, blev i 2024 åbnet for dybhavsminedrift af den norske regering. Sidste år blev projektet dog sat i bero frem til 2029. Det skete efter et massivt pres fra miljøorganisationer, videnskabsfolk og den politiske opposition i Norge. Forskere advarer om, at minedrift vil gøre uoprettelig skade på dybhavsbundens sårbare økosystemer og vil føre til total ødelæggelse af habitater og udryddelse af arter.
Forskningsekspeditionen varer en lille måned fra den 8. maj til den 5. juni, og cirka midtvejs – mellem 15.-30. maj – planlægger Greenpeace sammen med de eksterne forskere ombord at sende live fra ned til 3000 meters dybde. Med ombord er eksperter fra Sverige, Tyskland, Spanien og Norge, og fokus er at udforske undersøiske bjerge – hotspots for biodiversitet – samt hydrotermiske væld – vulkanske kilder på bunden af havet, hvor liv trives i komplet mørke.

Ekspert: ”Vi dokumenterer planetens vitale organer”
Dr. Anne Helene Tandberg fra Universitetsmuseet i Bergen er specialist i krebsdyr, der lever i disse ekstreme miljøer. Gennem sin karriere har hun beskrevet adskillige hidtil ukendte arter, og hendes arbejde omfatter rødlistning af arter og levesteder. Hun leverer desuden videnskabeligt grundlag for etableringen af beskyttede havområder under FN’s Havtraktat. Hun understreger den kritiske sammenhæng mellem disse økosystemer:
“Det arktiske dybhav kan beskrives som de nordlige haves hjerteslag. Fra den mindste tangloppe til det største undersøiske bjerg er disse steder tæt forbundne. Vi ser det i både artssammensætningen og i de genetiske variationer. Vi kigger ikke bare på sten, dyr og vand; vi dokumenterer de vitale organer i et globalt økosystem, der holder vores planet beboelig,” forklarer Anne Helene Tandberg.

Kapløb mod uret
Arktis er et af de områder på jorden, som er under hurtigst forandring. Samtidig er det en af verdens dårligst beskyttede og mest uregulerede regioner. Dybhavsindustrien presser lige nu på for at få lov til at bore efter mineraler, hvilket betyder, at helt unik natur risikerer at gå tabt for altid.
“Vi kan ikke beskytte det, vi ikke kender,” siger Dr. Sandra Schöttner, chefforsker hos Greenpeace International.
“Denne ekspedition skal indsamle videnskabelig dokumentation fra Arktis’ sårbare dybhavsøkosystemer. Ved at få disse farvande inkluderet i et netværk af beskyttede havreservater kan vi skabe et modstandsdygtigt sikkerhedsnet for livet i havene og beskytte de globale haves sundhed i generationer frem,” siger hun.
Ekspeditionen ledes af Greenpeace International, Greenpeace Tyskland og Greenpeace Norden. Den slutter i Bergen i begyndelsen af juni, hvor de første fund vil blive præsenteret for offentligheden.
Greenpeace kæmper globalt for et totalt stop for dybhavsminedrift og for at beskytte 30 % af verdenshavene inden 2030.
SLUT
Billeder, video og kortmateriale, kan hentes HER

