Landbrug & Fødevarers myter står for fald. Lobbyorganisationen har i årevis sået tvivl om og fordrejet fakta i debatten – især om landbrugets kvælstofforureing. Vi tager her livtag med fire myter, der har stået i vejen for handling for fjordene.
Folketinget har for nylig vedtaget en kvælstofregulering, der skal få landbrugets udledning af kvælstof fra gødning og gylle ned. Den nye gødskningslov redder ikke fjordene alene, men de nye krav er et vigtigt skridt mod mindre kvælstof og mere liv under overfladen.
Efter spildte årtier med frivillige aftaler med landbruget og en ofte afsporet debat om kvælstof, som særligt Landbrug & Fødevarer har del i, så står vi en situation, hvor 0 af Danmarks 109 kystvand er i god økologisk tilstand.
Vejen frem til de håndfaste lovkrav til at sænke kvælstofforureningen er i høj grad blevet mudret af Landbrug & Fødevarers myter om spildevand, grøntsager og frivillige aftaler.
Er du også stødt på dem? Så læs med her – og på Instagram, hvor Landbrug & Fødevarer også kom på besøg i kommentarsporet.
Landbrugets store lobbyorganisation har i mange år sået tvivl om den etablerede forskning, der slår fast, at kvælstof er hovedårsagen til iltsvind og ødelæggelsen af fjordene. Mange sejlivede myter har forsinket redningsindsatsen for havmiljøet – men de falder ofte hurtigt til jorden i mødet med fakta.
Lad os først se på en af særlig sejlivet myte.
Myte 1: “Spildevand fra byerne er skyld i de døde fjorde”
Nej. Spildevand er en meget lille del af problemet. Vi har bredt dokumenterede tal på, hvor belastningen kommer fra. Dataen fra Miljøstyrelsen (Forstå overløb – hvorfor er der spildevand i havet? – Miljøstyrelsen):
- 70% kommer fra landbruget.
- 20% kommer fra naturlig udvaskning.
- 8% kommer fra øvrige menneskeskabte kilder, herunder renset spildevand, overløb industri og spredt bebyggelse
- Overløb af urenset spildevand står alene for ca. 1-2 procent.
Når den naturlige baggrund trækkes fra, står landbruget altså for omtrent 90% af den menneskeskabte kvælstoftilførsel fra dansk land.
Men det er i høj grad lykkedes Landbrug & Fødevare at overdøve fakta og skyde problemet over på spildevand. Og det er et problem. En undersøgelse fra 2024 viste, at 48 procent af 4.005 adspurgte fejlagtigt pegede på spildevand som den primære årsag til iltsvind. (Report: Misinformation on the suffocation of marine life in Denmark — Common)
Myte 2: Den nye regulering vil lukke dansk grøntsagsproduktion
I debatten om kvælstofregulering har Landbrug & Fødevarer vist en hidtil uset stor interesse for grøntsagsproduktionen. Men er er det nu rigtigt, at at flere krav til at sænke kvælstof vil true så voldsomt?
Det er rigtigt, at vi står med en alt for lille og sårbar grøntsagsproduktion. Det gode er, at der er gode muligheder for at skabe et landbrug, der dyrker mere grønt – hvis det bliver prioriteret politisk.
Men lad os se på de faktuelle forhold bag påstanden om, at den nye kvælstoregulering truer med at lukke butikken for dansk grøntsagsproduktion, som Landbrug & Fødevarer har hævdet.
Det var delvist sandt, da Landbrug & Fødevarer i tilblivelsen af gødskningsloven kunne true grøntsagsproducenterne, men helt at lukke var en voldsom stramning. Og så er det vigtigt at få med, at både konventionelle og økologiske grøntsagsproducenter blev undtaget fra den nye kvælstofregulering i 2027. Det er sket med en særlig tillælgsaftale, der netop skal undtage grøntsagsproducenterne i en periode. De skal derfor følge de nuværende kvælstofnormer frem til 1. januar 2028.
Det hører også med til billedet, at vi dyrker ufatteligt få grøntsager i Danmark: 8.000 hektar. 0,3% af det samlede landbrugsareal mod 80% af arealet til at producere dyr – heraf mange svin.
Danmark står derfor meget ringe, når det gælder vores selvforsyning af frugt og grønt. Vi importerer ¾ af vores grøntsager – og 90 procent af frugten på det danske marked kommer også fra udlandet. (Mere dansk frugt og grønt – Madkulturen) .
Det betyder samlet, at Danmark er et af de dårligste lande i Europa til at dyrke den frugt og grønt, vi selv spiser (Kun hver fjerde grøntsag er dansk: ‘Det står ret kritisk til’ | Penge | DR).
Hvis Danmark for alvor skal sikre vores spisekammer og forsyne os selv med frugt og grønt, kræver det også, at der handles på det politisk. Det betyder bl.a. udtag af de store markområder, der bruges til at dyrke foder til dyr, så der kan dyrkes mere grønt.
Myte 3: “De frivillige aftaler med landbruget leverer”
Ifølge MARS-data (som er modellen for kvælstofindsatsen under Miljøstyrelsen) er kun 28,8 ton kvælstofreduktion fysisk gennemført ud af et nationalt indsatsbehov på 12.776 ton. Det svarer til 0,2 % (MARS).
I Grøn Trepart lovede man, at hovedparten ville være gennemført næste år i 2027.I mere end 40 år har I gang på gang indgået frivillige aftaler, og gang på gang er de kuldsejlet. Se bare på beskyttelsen af drikkevandet, de frivillige kvælstofindsatser efter landbrugspakken og svinehandlingsplanen.
Klimarådet har tilsvarende konkluderet, at “frivillige ordninger i landbruget virker ikke efter hensigten”.
Så nej, frivillighed har desværre vist sig ikke at virke. Det er bl.a. Beskrevet HER og HER
Vi kan med andre ord konkludere, at de frivillige aftaler med landbruget ikke har leveret. Og at de enkelte fremskridt er sket i sneglefart.
Myte 4: Forureningen kommer ikke fra landbruget, men Østersøen
