AI er her og kan ikke ignoreres. Men de teknologiske fremskridt har slagsider: Datacentre skyder op og sluger energi og vand. Lokalmiljøet udsættes for et voldsomt pres, mens magt samles hos få techgiganter, og overvågning truer demokratiet.
Den rapide udvikling af AI fremlægges, som om vi ikke har et valg. Vi hører konstant om teknologiens uundgåelige fremskridt, om dens potentielle klimafordele og om den som et centralt politisk værktøj, der sikrer national sikkerhed.
Men de seriøse udfordringer, der vokser i samme fart som AI, forsvinder i ræset, og vi glemmer at forholde os til virkeligheden. For hvem ejer AI, og profiterer på udviklingen? Hvad er den miljømæssige og politiske regning, når hypen forvandler sig til mikrochip-fabrikker, datacentre, skyhøjt elforbrug, pres på vandressourcerne, overvågningssamfund og angreb på demokratiet?
Hvordan påvirker AI klimaet?
AI skaber et voldsomt pres på de globale ressourcer, konkluderer en rapport fra Greenpeace Tyskland i 2025, der ser på, hvordan AI presser elforbruget, udledningen af drivhusgasser, vandforbruget og råstofbehovetet i vejret. Rapporten understreger, at elforbruget fra AI-datacentre kan blive 11 gange højere i 2030 end i 2023, medmindre regeringerne griber ind – både nationalt og globalt. Det vil selvsagt kræve en massiv forøgelse af energiproduktionen og accelerere klimakrisen.
Men kendsgerningerne om truslerne ved AI kan have svært ved at trænge igennem, da AI- og big tech-industrien bruger mange kræfter på at dysse de ubehagelige fakta ned.
En rapport fra februar 2026, udarbejdet af Beyond Fossil Fuels, tydeliggjorde AIs greenwashing-problem yderligere, da den konstaterede, at 74 % af industriens påstande om AIs klimafordele var ubegrundede. Derudover kunne rapporten ikke finde et eneste tilfælde, hvor forbrugerrettede generative AI-tjenester som ChatGPT, Gemini eller Copilot skabte væsentlige, verificerbare og betydelige reduktioner i udledningerne.
Det er en vigtig konklusion, fordi det punkterer et af sektorens yndlingsargumenter: at energisultne generative AI’er kan retfærdiggøres på baggrund af vage klimafordele.
Et godt eksempel på AI-virksomhedernes greenwashing er Nvidia, der i Danmark har udviklet mikrochip-teknologien til AI-supercomputeren Gefion. Nvidia annoncerede i 2026 en hæsblæsende årsomsætning på 215,9 milliarder amerikanske dollars, hvilket understreger, hvor central virksomheden er blevet for det globale AI-boom. I en ny rapport kan Greenpeace afsløre, at Nvidias scope 3-udledninger er steget med 725 % siden 2020. Rapporten gennemhuller Nvidias greenwashing-taktikker, der påstår, at AI giver en klimagevinst. I virkeligheden outsourcer selskabet sin massive klimabelastning og flytter udledningerne til underleverandører og kunder.
I virkeligheden er der ikke mange fordele for klimaet. Udbygningen af AI vil ikke alene fastholde, men også øge udvindingen af råstoffer, energiforbruget og udbygningen af både fysisk og digital infrastruktur som for eksempel elnet og serverfarme. I Danmark overvejer nogle datacentre endda at bruge gas, hvilket med høj sandsynlighed vil spænde ben for klimamålene. Alligevel forsøger de største selskaber at præsentere ekspansionen som et udtryk for klimalederskab.
Det er også derfor, debatten ikke kan reduceres til, at AI måske engang bliver en klimafordel. For det system, der bygges lige nu, flytter aktivt magten opad, mens klimaomkostninger, økonomiske konsekvenser og informationsrisiko bliver pålagt os andre.
Datacentre og hvorfor lokalsamfund gør modstand
Modstanden mod datacentre vokser også lokalt. Det gør den ikke, fordi lokalsamfundene er imod den teknologiske udvikling, men fordi de genkender et mønster: land grabbing, støjforurening, pres på vandsystemer, belastning af lokale elnet og den stigende udhuling af lokalsamfundets kontrol over jord og infrastruktur, mens profitten forsvinder til store, uigennemsigtige virksomheder.
Vi ser i høj grad også, hvordan de strømslugende datacentre skaber problemer lokalt i Danmark.
I Holbæk vækker planerne om et såkaldt “hyperskala” datacenter bekymring. Borgmestrene i Varde og Faxe kommuner har også råbt op om de planlagte datacentres kapring af energinettet og den lokale frustration, planerne medfører. I Rødby er et hyperscale datacenter, ejet af en amerikansk virksomhed, planlagt. Datacenteret vil forbruge 32 gange så meget strøm som Lollands Kommune. Bekymringen er berettiget, for i Odense brugte et AI datacenter lige så meget strøm som 120.000 husstande, mens Energinet advarer om overordnede kapacitetsudfordringer ved stigningen i datacentre. Som modreaktion ser vi blandt andet Folkebevægelsen Stop Datacentre vokse frem.
Der er lige nu planlagt tredive datacentre på tværs af Danmark, hvoraf tretten har en nettilslutningsaftale.
Og det er kun i Danmark. På europæisk plan stiger modstanden også. European Data Centre Monitor påviser i deres nyeste rapport, at 2026 med stor sandsynlighed kommer til at blive et rekordår for blokerede, forsinkede og begrænsede datacenterprojekter.
Disse eksempler er ikke bare små protester mod en stor ny industri. De er de første tegn på en bred demokratisk modstand mod tech-firmaernes vokseværk, hvor lokalsamfundet sidder tilbage med regningen, mens selskaberne og milliardærerne scorer kassen.
Er Big Tech og AI en demokratiske trussel?
Som om det ikke var nok, truer AI ikke kun lokalmiljøet, strømforsyningen og klimaet. Systemerne undergraver også vores adgang til pålidelig viden. Forskning fra Proof News viser, at førende AI-værktøjer i mere end halvdelen af tilfældene gav ukorrekte, skadelige eller ufuldstændige svar på helt basale valgspørgsmål. En separat analyse fra GroundTruthAI, dækket af NBC, viste ligeledes, at populære chatbotter svarede forkert på spørgsmål om valg 27 % af tiden. Dette er problematisk, for når vælgere fodres med misinformation om valg, smuldrer selve det oplyste fundament, som et fungerende demokrati hviler på.
Grok på X har allerede vist, hvordan dette udspiller sig i praksis. Falske påstande om stemmefrister og kandidaternes valgbarhed blev sporet tilbage til Grok under det amerikanske valg i 2024. Med flere vigtige valg i fremtiden er dette ikke blot en uskyldig fejl i systemet. Det er en seriøs fare for demokratiet, forstærket af milliardærejede platforme, automatiserede anbefalingsalgoritmer og syntetisk indhold designet til maksimal opmærksomhed frem for sandhed.
AI-boomets politiske økonomi bør derfor bekymre alle, der bekymrer sig om vores demokrati og borgerrettigheder. Efter Donald Trumps genvalg investerede tech-ledere og virksomheder store summer i at vinde præsidentens gunst. OpenAIs CEO Sam Altman donerede 1 million amerikanske dollars til Trumps indsættelsesfond.
Trådene når også til Danmark, hvor Palantir, hvis medstifter Peter Thiel har tætte forbindelser til Trump-administrationen, er et centralt analyseværktøj hos dansk politi og Politiets Efterretningstjeneste. Derudover har et datalæk afsløret et hemmeligt netværk, der er koncentreret omkring Peter Thiel. På disse møder har den danske sundhedsminister Ida Auken blandt andet stået på deltagerlisten. Det rejser alvorlige spørgsmål om national suverænitet, når Danmarks politi og efterretningstjeneste gøres afhængige af lukkede, udenlandske magtnetværk, mens toppolitikere flettes sammen med omstridte tech-milliardærers private agendaer.
Alliancen mellem big tech og statslige aktører har også direkte konsekvenser for vores borgerrettigheder, da teknologien udgør et potentielt overvågnings- og kontrolapparat. Amnesty International har opfordret til forbud mod AI-baserede praksisser, herunder ansigtsgenkendelse i det offentlige rum, forudsigende politiarbejde, biometrisk kategorisering, følelsesgenkendelse og profilering af migranter. Forbidden Stories har også undersøgt virksomheder, der sælger AI-drevne overvågningsværktøjer, som kan rettes mod journalister, dissidenter og aktivister. Dette er en reel trussel mod demokratiet, da automatiseret overvågning og profilering tipper magtbalancen. Et demokrati forudsætter, at borgerne kan leve uden at blive sporet, analyseret og kategoriseret af uigennemskuelige AI-systemer.
Alternativ AI: Demokratisk kontrol, privatliv og vedvarende energi
Lige nu er alle eksisterende hyperskala-datacentre på dansk jord ejet af amerikanske firmaer, og ifølge tal fra Energinet er der, som nævnt, planlagt mere end 30 nye datacentre. Dette er også rygraden i den stigende folkelige modstand, der især er drevet af haltende borgerinddragelse, manglende overblik over ressourceforbrug og manglende information.
En anden fremtid er mulig. Men den kræver politisk handling og en samlet national strategi for AI og datacentre.
Vi kan arbejde for teknologi, der tjener det fælles bedste. Vi kan i stedet styrke udviklingen af teknologiske værktøjer, der er bygget til at bidrage positivt til sociale og økologiske behov – ikke til at forstærke milliardærkontrol eller jagten på spekulativ profit. I en sådan virkelighed ses AI ikke som den automatiske løsning, men bruges kun, når det er acceptabelt og berettiget.
I en sådan virkelighed er ejerskab og forvaltning af AI reguleret på demokratisk vis, så teknologien er rettet mod klimasikring, offentlige velfærdsydelser, beskyttelse af biodiversitet og andre fælles behov. Der er begrænsninger på monopolmagt, og datacentre har en reel lokal forankring.
Det betyder, at data og modeller ikke overføres til fjerne virksomheder, men forbliver under lokal, demokratisk kontrol. Dette sikrer, at brugen af AI er bred, overkommeligt prissat og brugervenlig. I stedet for at true vores friheder vil AI beskytte retten til privatliv, ytringsfrihed og retten til at være uenig. Den ville beskytte befolkningen mod overvågning, manipulering og eksklusion, så teknologien udvider folkets magt frem for at mindske den.
Bemærk: Greenpeaces tilgang til AI er forsigtig, menneskestyret og baseret på ansvarlighed. Vi støtter ikke AI-genereret indhold i offentlig kommunikation, og enhver begrænset brug af AI skal gennemgås af mennesker for nøjagtighed, bias, gennemsigtighed, sikkerhed og overensstemmelse med Greenpeaces værdier. Vi respekterer kunstneres arbejde og intellektuelle ejendomsrettigheder, og vi værdsætter arbejdet af kunstnere, kreative og indholdsskabere. Kreativt arbejde bør ikke kopieres, udnyttes eller genbruges på måder, der underminerer ophavsret, samtykke, kreditering eller levebrød.
Datacentre i Danmark
Et datacenter er en specialbygget bygning, der huser tusindvis af servere, der lagrer, behandler og sender data til og fra den såkaldte “sky”.
Bag det usynlige ord “skyen” gemmer der sig en helt fysisk datafabrik. Et datacenter sluger døgnet rundt strøm, vand og luft for at holde vores digitale liv – og i stigende grad AI – kørende.
Der er 90 datacentre fordelt over hele Danmark.
København har det største antal med 38 datacentre. Varde har Danmarks næststørste antal med 28 datacentre.
Microsoft, Google, Apple og Meta har etableret hyperscale datacentre i forskellige danske byer som Odense, Fredericia, Viborg og Roskilde.
Mere end hver fjerde af de private datacentre i Danmark er ejet af amerikanske tech-firmaer.
Ikke-amerikanske virksomheder omfatter blandt andet AIonX, GlobalConnect og atNorth, der planlægger et hyperscale datacenter i Ølgod.
I 2025 brugte datacentre to terawatt-timer (TWh) i Danmark, ifølge Concito. Allerede i 2030 forventes de at bruge 8,5 TWh, og i 2040 8,8 TWh, ifølge Energistyrelsen.
Et hyperscale datacenter er et datacenter af gigantiske proportioner, der er designet til hurtigt at kunne skalere og til at kunne levere enorme mængder regnekraft, datalagring og netværkskapacitet.
Hyperscale datacentre understøtter det globale AI-boom ved at masseproducere ensartede datafabrikker, der kan udrulle ny kapacitet i et tempo, som almindelige datacentre ikke kan matche.
