Hvad ville du gøre, hvis der kom en repræsentant for den norske olieindustri ind i din have og begyndte at hælde spildevand i dine børns badebassin?
Lige før sommerferien erklærede miljøminister Magnus Heunicke sig enig i, at importen af det giftige spildevand fra den norske olieindustri er ulovlig, og han startede derfor en proces, der bør ende med, at importen stopper øjeblikkeligt. Vi jublede, for det kan betyde, at det snart er slut med at hælde giftigt oliespildevand fra Norge i dansk hav, og vi satte champagnen på køl. Men der ligger den endnu, for importen fra Norge er endnu ikke stoppet.
Spildevandstransporterne har ikke helt holdt sommerferie, og siden ministerens udmelding er et andet kemikalietankskib sejlet fra Mongstad i Norge til Stigsnæs i Sydvestsjælland. Den slags transporter bør stoppe nu.
Her over sommeren har vi fået lavet en lille hyggelig sommerfilm af produktionsselskabet Daller & CO, der viser problemet. Se den her:
Giv gerne filmen et like og del den med dine venner – især, hvis du kender nogen i Norge – så vi kan holde Magnus Heunicke fast på, at han har lovet at løse problemet. Lad os få stoppet udledningen af giftigt oliespildevand i Agersø Sund nu. Vi bliver ved med at holde øje.