Den nyeste serie fra Thomas Vinterberg, instruktøren af de prisvindende film Jagten, Druk og Festen, italesætter og viser et meget skræmmende scenarie for danskere. Hvad gør vi, hvis vi ikke længere kan bo i Danmark på grund af menneskeskabte klimaforandringer? 

Alvorlige oversvømmelser i Tjekkiet ramte næsten alle landets regioner og resulterede i omfattende skader og strømafbrydelser. Billederne er fra Ostrava i regionen Mæhren-Schlesien i 2024.<div class= © Greenpeace / Adolf Horsinka
” class=”wp-image-62719″/>
Alvorlige oversvømmelser i Tjekkiet ramte næsten alle landets regioner og resulterede i omfattende skader og strømafbrydelser. Billederne er fra Ostrava i regionen Mæhren-Schlesien i 2024.
© Greenpeace / Adolf Horsinka

Storme, oversvømmelser og andet ekstremt vejr plager mennesker over hele kloden. 

Og vi ved det godt. Vi hører ofte om klimaflygtninge, som må gå fra hus og hjem, fordi klimaet ikke længere tillader dem at bo der. I 2020 lå antallet af klimaflygtninge på 30 millioner. Det er mennesker, som fortvivlet må søge hjælp i andre lande uden at vide, hvordan fremtiden kommer til at se ud. Medierne viser flere gange tilfælde af ekstremt vejr; dødbringende orkan i Florida som ødelægger huse, ekstremregn i Centraleuropa, der har ført til store oversvømmelser, og hedebølger i Asien

Det nemme ved dette er, at man sagtens kan undgå det. Man skal blot skifte kanal fra nyhederne til et hyggeligt familieprogram, droppe netavisen for sociale medier og lukke øjnene, når man går forbi avissektionen i kiosken. Men hvad gør man, når man ikke kan undgå det? Hvad gør man, når ekstremt vejr og klimaforandringer kommer så tæt på, at det bliver en realitet? 

Læs også: Bagom ekstremt vejr

Det er netop denne realitet, som Thomas Vinterberg gerne vil vise i sin nye serie “Familier som vores”. Klimaforandringer plager Danmark, så det ikke længere kan ignoreres, og regeringen beslutter, at Danmark skal evakueres. 

I serien følger man en dansk familie og deres nærmeste i deres rejse ud af Danmark og gennem Europa. Penge giver frihed, og dem, som har nok, kan selv vælge hvor og hvordan de vil bo. Mindre frit er det for dem, som enten er arbejdsløse eller har en lav indkomst. De skal til Bukarest og leve som sild i en tønde i delelejligheder, hvor der bor 8 andre. For danskerne er denne nye hverdag en hård realitet. Det vestlige menneske har ikke oplevet at være på flugt siden 2 verdenskrig. De bliver mødt med problemstillinger om menneskesmugling og fordomme om deres tilstedeværelse i de nye lande. 

Beboere søger ly i telte på grundskolen Rosauro Almario i Tondo, Manila. Omkring 22 familier, der boede i oversvømmelsestruede områder i San Juan, blev tvunget til at evakuere på grund af supertyfonen Goni i 2020.<div class= © Basilio Sepe / Greenpeace