Greenpeace har netop indledt en fredeilg protestaktion ved Axelborg, Landbrug & Fødevarers hovedkvarter, for at protestere fredeligt over årtiers forurening og svigt af Danmarks fjorde og kystvande.

Tidligt i morges kom 10 Greenpeace-aktivister på overraskelsesbesøg hos lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer i København. Flere af dem klatrede op på taget og hejste et rødt badeflag for fisk i Landbrug & Fødevarers flagstang. Flaget er Greenpeaces nye advarsel om iltsvind og farlige livsvilkår under havets overflade, og det er i de seneste uger blevet hejst flere steder i Danmark.

Med aktionen trækker Greenpeace en lige linje fra lobbyorganisationens hovedkvarter ud til Danmarks gispende fjorde. 

“HER STARTER DE DØDE FJORDE”, lyder beskeden på et stort banner på facaden.

Greenpeace Norden aktivist på gaden.

Den hovedskyldige til fjordenes død

“Der er én hovedskyldig til fjordenes død, og det er Landbrug & Fødevarer. I årtier har de vildledt og forsøgt at forhindre myndigheder, forskere og politikere i at sætte ind mod landbrugets kvælstofforurening. Nu ser vi igen, at et voldsomt iltsvind skaber fiskedød og fedtemøg. Vi hejser derfor det røde flag over L&F, fordi de døde fjorde i høj grad udspringer fra landbrugets store lobbyorganisation,” siger Greenpeace-aktivist Ronni Christiansen.

Lige nu står Danmark efter al sandsynlighed overfor en ny, voldsom iltsvindssæson, hvor fisk, bunddyr og planter bliver kvalt i mange af landets pressede fjorde. På Christiansborg behandler Folketinget netop den nye gødskningslov, der fra 2027 skal regulere landbruget efter, hvor meget kvælstof det udleder til fjorde og kystvande.

Greenpeace Norden aktivist deler flyers ud.

Ingen af Danmarks 109 kystområder er i dag i god økologisk tilstand, og forskningen fastslår, at landbrugets kvælstofudledning er hovedårsag til iltsvind og krisen i vandet, da 70 procent af kvælstoffet kommer herfra. Landbrug & Fødevarer har i årevis sået tvivl om forskningen og tiltagene til at bremse landbrugets kvælstofudledning, ved blandt andet at pege på spildevand som en af de store iltsvindsskurke. Det selvom tallene tydeligt viser, at spildevand kun står for 8 procent af den samlede kvælstofudledning til vandmiljøet. Den samme taktik bruges også i de aktuelle politiske forhandlinger.

“Landbrug & Fødevarer har forurenet den offentlige debat, ligesom fjordene er blevet forurenet. Hver gang der har været udsigt til lovgivning, som sætter naturen først og sænker landbrugets kvælstofudledninger, har landbrugslobbyen sået tvivl om forskningen og forsøgt at placere skylden hos spildevandet. Landbrug & Fødevarer skal ikke længere have lov at forme havets skæbne. Derfor opfordrer vi kraftigt politikerne til at kappe de tætte bånd til landbrugslobbyen og holde Landbrug & Fødevarer ude af de politiske beslutninger om, hvordan krisen skal løses,” siger Emil Bejer-Pedersen, kampagneleder for landbrug, natur og skov hos Greenpeace.

Nedslag i Landbrug & Fødevarers vildledning om iltsvind og kvælstof fra landbruget

  • Vildledning om spildevand som hovedårsag til iltsvind.
    I 2023 blev Danmarks havmiljø ramt af et historisk iltsvind. Forskere og universiteter gentog, at 70 procent af kvælstofudledningen fra dansk land kommer fra landbruget; 8 procent fra spildevand. Men L&F forsøgte at dreje fokus væk fra kvælstofproblemet:
    ”I mange af de ramte områder er hovedkilder påvirkning fra nabolande og historiske puljer i sandbunden, ligesom spildevand og udledning af urenset spildevand flere steder spiller en væsentlig rolle”, lød reaktionen fra L&F til den historiske iltsvindsrapport.
  • Landbrug & Fødevarer har ofte afvist videnskabelig konsensus om, at iltsvind især skyldes kvælstof fra landbruget:
    “At det altså er udledningen fra renseanlæg, ikke kvælstof fra landmændenes gødning, der primært giver næring til de skadelige alger i sommerhalvåret”. ”Dansk kvælstof kan nemlig kun forklare mellem 5 og 10 procent af algevæksten i fjordene og de kystnære havområder”, lød det, som et argument for ”en uvildig second opinion”. 
    Søren Søndergaard, L&F-formand i kronik, Avisen Danmark 2021