Greenpeace offentliggør i dag en forskningsundersøgelse, der afslører, at et enkelt års udledninger fra ni af Europas store olie- og gasselskaber kan forårsage omkring 360.000 fremtidige præmature dødsfald relateret til højere temperaturer.

Undersøgelsen analyserer de selvrapporterede udledninger for 2022 fra olie- og gasselskaberne Shell, BP, TotalEnergies, Equinor, Repsol, Eni, OMV, Orlen og Wintershall Dea. 

Disse tal er særligt alvorlige set i lyset af BBC’s afsløringer af De Forenede Arabiske Emiraters planer om at bruge deres rolle som vært for COP28 som en mulighed for at indgå nye olie- og gasaftaler. 2023 har været et år med rekordhøje temperaturer; behovet for en udfasning af fossile brændstoffer er presserende, og omkostningen ved at forlænge den globale afhængighed af olie og gas er utvetydigt et spørgsmål om liv og død.

Se den internationale pressemeddelelse her.

Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace Danmark, udtaler:

“Ét enkelt års udledninger fra ni europæiske olieselskaber vil resultere i 360.000 for tidlige dødsfald. Det er vildt, og det er endda en analyse, der kun tager højde for stigende temperaturer. Den tager ikke højde for de oversvømmelser, den tørkedannelse, de naturbrande eller de sygdomme, der også vil følge som direkte konsekvens af fossilindustriens udledninger. Vi må stoppe deres planer om at udvide olie- og gasproduktionen, hvis vi vil redde millionvis af liv de kommende årtier. To af de selskaber, vi har kigget på, Total og Wintershall, er som bekendt lige nu i gang med at hive olie og gas op af den danske undergrund. Vi bliver nødt til at tvinge dem til at lave afviklingsplaner nu. Der er kun én måde at redde disse liv: Stop for alle nye fossile projekter og hurtig afvikling af dem, der allerede er i gang.”

Her er undersøgelsen på PDF Today’s emissions, tomorrow’s deaths: How Europe’s major oil and gas companies are putting lives at risk”  samt et resume

Der ligger også en juridisk vurdering, der viser, at der i flere lande er basis for at retsforfølge fossile selskaber for at ødelægge både menneskeliv og miljø. 

På COP28 vil der i dag være en pressekonference om undersøgelsen med den ugandiske klimaretfærdighedsaktivist, Vanessa Kakate. Ønsker du mere information om pressekonferencen, kan du kontakte [email protected]