-
Er kød mere livsstil end mad?
På samme måde som alkohol, sukker og tobak kan produkter, der er skadelige for vores sundhed, forsvares med argumenter og budskaber om frihed, valgfrihed og individualitet. Jo lavere produktets kvalitet er, jo mere sandsynligt er det, at brandet vil tage følelsesmæssige metaforer i brug i stedet for at bruge beskrivelser af produktets egenskaber for at…
-
Kan vi være sociale uden kød?
Vi ser harmoni genskabt ved hjælp af kød, forbindelser etableret (romantiske, sociale og på tværs af generationer) ved hjælp af kød, og kød, som noget der samler nationer, regioner eller grupper. Middagsbordet, skovturen, grillen, fastfoodkæden og selv bilens motorhjelm er steder, hvor folk samles og spiser kød sammen.
-
Kan kød være klimavenligt?
Fra de bølgende, grønne marker, til grønne symboler, mærker og smil på emballagen. De giver indtryk af at være bæredygtige uden faktisk at være det. Selv nogle af de mere eksplicitte "bæredygtigheds påstande" kan være vage og vanskelige at bevise.
-
Er kød alle landes stolthed?
Mange brands og mærkninger viser deres lands flag (bogstaveligt talt på emballagen eller i forretningen) for at få kødspisning til at se ud som en patriotisk handling. De fremstiller det at spise kød fra sit eget land som en måde at holde fast i en traditionel identitet på trods af multikulturalisme, og som en måde…
-
Er det kvindens opgave at servere kød for manden?
Kvinder er næsten altid afbildet i rollen som den, der tilbereder og serverer mad for deres familier: Som omsorgsfuld forælder eller passiv tjener. Kød præsenteres som det centrale element i ethvert familiemåltid, det der gør en kvinde til en god hustru og omsorgsfuldt opfostrende mor. Det der får familien til at fungere og skaber harmoni:…
-
Er kønsroller lavet af leverpostej?
Vi ser her, at fortællingen om manden som jæger lever i bedste velgående, selv om "jagten" på kød i dag næsten udelukkende sker i supermarkedet (og ikke nødvendigvis udføres af mænd). Mange brands går videre og bruger humor til at positionere vegetarisme som svagt eller feminint - hvilket Stryhns og Gøl eksempelvis gør.
-
I Sallingland drikker kalvene først
Klimafremskridt må aldrig ske på bekostning af dyrevelfærd. Holistisk afgræsning, økologi og høj dyrevelfærd, hvor kalvene får lov til at blive hos deres mor, er sammen med langt mere plantemad til mennesker en del af vejen frem for fremtidens landbrug.
-
Thises farvel til skovødelæggende soja viser en del af vejen frem for landbruget
Det økologiske mejeri Thise vil ikke sælge mælk med forbindelse til skovrydning, så nu sætter mejeriet kurs mod at blive sojafri i 2022. Greenpeace roser beslutningen, men efterlyser samtidig, at fødevaresektoren tager ansvar for det grundlæggende problem bag skovrydning: At vi har for mange produktionsdyr, og at foderproduktionen beslaglægger alt for store områder.
-
COP26 – lidt mere end forventet, langt mindre end nødvendigt
COP26 vil ikke blive husket som vendepunktet, der kan få os til med ro i maven at stole på, at verdens regeringer har styr på situationen
-
“Som landmand har vi jorden til låns” – flere planter og færre køer giver mad til flere mennesker og plads til natur
Den økologiske landmand Torsten Wetche har et begrænset antal malkekøer, der alene lever af græs, mens han udover græs kun dyrker mad til mennesker på markerne. Ingen foder. Det er opskriften på at mætte tre gange så mennesker, som hvis han i stedet fyldte sin ejendom med malkekøer.
