FN’s Havtraktat er trådt i kraft, men nu skal den implementeres. Med kun 3,5 % af verdenshavene beskyttet præsenterer Greenpeace en ny køreplan for et netværk af havreservater i Atlanterhavet, der skal nå 30×30-målet og beskytte vores verdenshave.

Beskyttelsen af verdenshavene er kun steget med 0,1 % om året siden Rio Earth Summit i 1992, der var det politiske startskud for global beskyttelse af miljøet og klimaet. Med det nuværende tempo vil det tage 265 år at nå det afgørende mål om at beskytte 30 % af havet – og det er langt fra godt nok. Et netværk af havreservater kan dog vende skuden og få os op på 31 % i 2030, viser en ny Greenpeace-rapport.
Kun 3,5 % af verdenshavene er beskyttet. I de resterende 96,5 % fortsætter industrielt fiskeri, stigende skibstrafik og dybhavsminedrift – selv i områder med høj risiko for migrerende havdyr og unikke økosystemer.
Et sammenhængende netværk af havreservater på Det Atlantiske Åbne Hav vil især beskytte de livsafgørende vandringsruter for de læderskildpadder. Greenpeaces forslag vil beskytte dem i over 35 % af de farezoner, som industrielt fiskeri skaber, og sænke den sårbare arts høje dødelighed, viser rapporten.
Greenpeace-rapportens anbefaling om et netværk af havreservater kobler adskillige centrale biodiversitets-hotspots i internationalt farvand sammen. Det vil derved også beskytte næsten 45 % af farezonerne for pukkelhvaler på Det Atlantiske Åbne Hav.
Analysens anbefalinger
Etablér konkrete havreservater nu: Fremskynd beskyttelsen af nøgleområder under Havtraktaten – herunder Sargassohavet og Bananhullet ved Grønland – og prioritér allerede udpegede biologisk vigtige områder (EBSA’er).
Opgradér eksisterende beskyttelse: Gør beskyttede områder i både internationale OSPAR-zoner og nationale områder (som Danmarks Natura 2000) til reelle, strengt beskyttede havreservater fri for industri.
Skab et sammenhængende netværk: Forbind beskyttede zoner på tværs af nationale og internationale farvande i et videnskabeligt underbygget netværk, der sikrer, at vi reelt når 30×30-målet.
Inddrag lokal og faglig viden: Skab gennemskuelige beslutningsprocesser, hvor forskere, NGO’er, lokalsamfund og oprindelige folk bliver hørt aktivt.
Konklusionen er klar: Regeringer i lande op til Atlanterhavet må lukke det store gab mellem løfter og handling. De må etablere et netværk af havreservater, der forbinder forskellige havområder til en fungerende helhed og omfatter hele spektret af biodiversitet og typer af økosystemer.
DOWNLOAD OG LÆSE HELE RAPPORTEN HER


