Umiddelbart inden det Arktiske Råd mødtes i Sverige i sidste uge, valgte de russiske myndigheder at forbyde og opløse RAIPON. RAIPON er den organisation som i 22 år har arbejdet for at beskytte de oprindelige folks rettigheder i den russiske del af Arktis.
Den russiske regering henviser til bureaukratiske formalia, men den reelle grund skal findes et andet sted. RAIPON har været vedvarende i sin kritik af den massive forurening fra olieboringer i Arktis og det er ikke første gang, at organisationen eller medlemmer af den er blevet chikaneret af de russiske myndigheder. Vi kan ikke stiltiende se til imens Rusland undertrykker sin befolkning, blot fordi de udtrykker sig kritisk! Send en besked til præsident Putin nu og kræv at han trækker beslutningen tilbage.
Vi har muligheden for at gøre en forskel for RAIPON og for Arktis!