I et opslag på DI’s hjemmeside fremgår det, at Dansk Industri skal til COP 18 for at sende et signal til de internationale klimaforhandlere om, ”..at den danske model er mere aktuel end nogensinde”. En figur på hjemmesiden viser, at mens værdien af den danske industriproduktion i perioden 2000 til 2011 er faldet med kun 2 %, så falder CO2 udslippet fra industriproduktionen i samme periode med hele 27 %. DI mener øjensynlig hermed at kunne dokumentere, at danske industrivirksomheder har vist, at der globalt godt kan laves en absolut afkobling af den økonomiske vækst og udledningen af C02.

Bortset fra, at Dansk Industris egne kurver viser, at der ingen afkobling finder sted mellem den danske industris produktionsværdi og CO2-udslippet fra 2009 og frem, bygger den danske industris relative succes med at nedbringe produktionens kulstofintensitet i perioden 2000 til 2011 for en stor dels vedkommende også på lukningen af f.eks. Det danske Stålvalseværk i Frederiksværk (2002); og at stadig flere at de energitunge produkter, vi forbruger i Danmark, produceres i udlandet – bl.a. i Kina.

Uanset dette har Danmark og – dele af – dansk industri mange positive erfaringer indenfor bl.a. vedvarende energi og energieffektiviseringer at dele ud af på COP18. Erfaringer som kunne være fødselshjælpere for, at der på COP 18 kunne træffes beslutninger, som bringer os tættere på en ”køreplan” for, hvordan der senest i 2015 kan træffes beslutning om en globalt bindende klimaaftale.

Men hvilke politiske positioner vil Dansk Industri i øvrigt arbejde for på mødet i Doha?

et andet opslag på DI’s hjemmeside udtrykker næstformand i Dansk Industri Johnny B. Hansen håb om, at man under COP18 får forlænget Kyotoaftalen, men ikke meget mere end det.

Så er der langt flere boller på suppen i det positionspapir BusinessEurope, der er lobby- og paraplyorganisation for 41 europæiske industri og arbejdsgiverorganisationer herunder Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri, har lavet op til Doha-mødet. Heraf fremgår nemlig, at EU ikke unilateralt bør hæve sin reduktionsmålsætning for udledning af CO2 til 30 % i 2020. At man bør bevare ordninger, hvor I-lande kan slippe for selv at reducere sine CO2-udslip ved at købe CO2-kreditter fra såkaldte CDM projekter i udviklingslande. Og endelig arbejder Business Europe ikke for, at overskydende landekvoter for CO2-udslip ikke må kunne overføres til næste forpligtelsesperiode af Kyotoprotokollen. BusinessEuropes positioner er i direkte modstrid med den danske regerings holdning. Det kunne derfor være rimeligt, at Dansk Industri oplyser offentligheden om, hvorvidt man støtter den danske regerings eller BusinessEuropes positioner på mødet i Doha.

10. marts 2011

© Greenpeace/Klaus Holsting