Alle artikler
-
“Intet er umuligt, det umulige kræver bare lidt mere tid. Og nogen gange lidt civil ulydighed” – Gustav Martner
Gustav Martner er head of creative for Greenpeace Norden baseret i Stockholm, men han er også en aktivist. Førhen arbejdede han inden for den digitale branche og medieindustrien, og han…
-
Kødreklamer spiller typisk på maskulinitet, traditionelle kønsroller og nationalfølelse, viser Greenpeace-rapport
En langskægget fyr i overalls åbner madkassen og ser en seddel fra kæresten med teksten “sweetheart”. Men til skræk og rædsel ser han derefter madkassens indhold: Salat! Herefter går alle…
-
Er kød alle landes stolthed?
Mange brands og mærkninger viser deres lands flag (bogstaveligt talt på emballagen eller i forretningen) for at få kødspisning til at se ud som en patriotisk handling. De fremstiller det at spise kød fra sit eget land som en måde at holde fast i en traditionel identitet på trods af multikulturalisme, og som en måde…
-
Er det kvindens opgave at servere kød for manden?
Kvinder er næsten altid afbildet i rollen som den, der tilbereder og serverer mad for deres familier: Som omsorgsfuld forælder eller passiv tjener. Kød præsenteres som det centrale element i ethvert familiemåltid, det der gør en kvinde til en god hustru og omsorgsfuldt opfostrende mor. Det der får familien til at fungere og skaber harmoni:…
-
Er kød mere livsstil end mad?
På samme måde som alkohol, sukker og tobak kan produkter, der er skadelige for vores sundhed, forsvares med argumenter og budskaber om frihed, valgfrihed og individualitet. Jo lavere produktets kvalitet er, jo mere sandsynligt er det, at brandet vil tage følelsesmæssige metaforer i brug i stedet for at bruge beskrivelser af produktets egenskaber for at…
-
Kan vi være sociale uden kød?
Vi ser harmoni genskabt ved hjælp af kød, forbindelser etableret (romantiske, sociale og på tværs af generationer) ved hjælp af kød, og kød, som noget der samler nationer, regioner eller grupper. Middagsbordet, skovturen, grillen, fastfoodkæden og selv bilens motorhjelm er steder, hvor folk samles og spiser kød sammen.
-
Kan kød være klimavenligt?
Fra de bølgende, grønne marker, til grønne symboler, mærker og smil på emballagen. De giver indtryk af at være bæredygtige uden faktisk at være det. Selv nogle af de mere eksplicitte "bæredygtigheds påstande" kan være vage og vanskelige at bevise.
-
Er kønsroller lavet af leverpostej?
Vi ser her, at fortællingen om manden som jæger lever i bedste velgående, selv om "jagten" på kød i dag næsten udelukkende sker i supermarkedet (og ikke nødvendigvis udføres af mænd). Mange brands går videre og bruger humor til at positionere vegetarisme som svagt eller feminint - hvilket Stryhns og Gøl eksempelvis gør.
-
I Sallingland drikker kalvene først
Klimafremskridt må aldrig ske på bekostning af dyrevelfærd. Holistisk afgræsning, økologi og høj dyrevelfærd, hvor kalvene får lov til at blive hos deres mor, er sammen med langt mere plantemad til mennesker en del af vejen frem for fremtidens landbrug.
-
Thises farvel til skovødelæggende soja viser en del af vejen frem for landbruget
Det økologiske mejeri Thise vil ikke sælge mælk med forbindelse til skovrydning, så nu sætter mejeriet kurs mod at blive sojafri i 2022. Greenpeace roser beslutningen, men efterlyser samtidig, at fødevaresektoren tager ansvar for det grundlæggende problem bag skovrydning: At vi har for mange produktionsdyr, og at foderproduktionen beslaglægger alt for store områder.