Cookies hjælper os med at informere dig bedre om vores arbejde (og aktioner). Privacy Policy

Aktion mod Exxon

Nyhed - 24. marts, 2014
På 25 årsdag for oliekatastrofen på Alaskas vestkyst fra Exxon Valdeztankskibet, er 14 aktivister fra 7 lande gået ombord på Exxons olieboreplatform, der ligger i havn i Norge for at blive klar til en boretur til Arktis til sommer.

24. marts 2014

Sådan så der ud langs Alaskas kyster, da supertankeren Exxon Valdez kæntrede i 1989, og en af verdens værste oliekatastrofer tog fart. Blot ca. syv procent af olien er ryddet op. Nu begiver ExxonMobil sig ud på en ny risikabel oliekurs i Arktis.

 

 For præcis 25 år siden forulykkede supertankeren Exxon Valdez i Alaska, og en af verdens værste oliekatastrofer tog fart. 40.000 tons olie fossede ud og trak et sort, ødelæggende spor 2.000 kilometer langs Alaskas kyster.

Lige nu protesterer 14 Greenpeace-aktivister - heriblandt tre fra Danmark – mod, at ExxonMobil nu vil bore efter olie i det Arktiske Ocean i Rusland, hvor der er stor risiko for en ny ”Exxon Valdez” – men med mere vidtgående miljøødelæggelser.

Klatrere har indtaget boreriggen West Alpha i Ølen i det vestlige Norge, hvor ExxonMobil gør riggen klar at bore efter olie i Karahavet til sommer, og har hængt et banner med teksten ’No Exxon Valdez in Russian Arctic’. Der er også svømmere i vandet og aktivister i gummibåde og kanoer, der symbolsk lukker havnen for at bremse boreplatformens destruktive færd med Arktis.

24. marts 2014

Aktivister protesterer mod ExxonMobils og Rosnefts planer om at fragte den 30 år gamle platform til Karahavet i Rusland. Her er der ikke alene alt for lang vej til hjælp ved olieudslip. Den vil også være utilstrækkelig til at rense olie under den arktiske is.

 

 ”Vi er her for at minde ExxonMobil og resten af verden om, at den forfærdelige ulykke for 25 år siden ikke skal gentage sig.  I stedet for at lære af sin fejltagelse har ExxonMobil kurs mod en ny katastrofe, hvor ødelæggelserne vil være langt større,” siger aktivist Patrick Jepsen, der befinder sig i en af gummibådene ved olieboreplatformen.

5. marts 2014

ExxonMobil vil bruge West Alpha-riggen til at bore i et område med nationalpark i det russiske Arktis, hvor det faktisk er forbudt. Her lever bl.a. isbjørne, hvalrosser og en fjerdedel af verdens population af ismåger under beskyttelse.

 

ExxonMobil og partneren Rosnefts plan er at fragte riggen West Alpha til Karahavet, hvor den i juli-september skal bore efter olie. Det er et af de mest ekstreme områder i Arktis at udføre olieboringer i, fordi temperaturen når ned på minus 46 grader, og der kun er 8-10 isfrie uger om året. Ruslands utilstrækkelige lovgivning stiller bl.a. ikke krav til en ekstra boreplatform, der kan stoppe olieudslippet, hvis uheldet er ude. Samntidig ligger området op til en naturpark.

Se 25 årsvideoen med tilbageblik på Exxon Valdez og Deepwater Horizon i 2010