Systemet med fiskekvoter er bygget op, så personer med kapital i ryggen får fiskene, men ikke fiskere, der fisker mest bæredygtigt eller sikrer flest arbejdspladser lokalt. Overfiskeri gør også, at flere fiskearter helt forsvinder. Politisk mod kan dog ændre kursen.

Indlæget bragt i SFs medlemsblad F! i februar 2013

Der er i dansk fiskeri indenfor få år sket en enorm koncentration af de danske fiskekvoter i større og færre havne, og på større og færre fartøjer, der ejes af stadig færre folk. I dag fanges 90 % af fiskene i de danske kvoter af 105 fartøjer, og mange mindre fiskerihavne er lukkede
Grunden til den enorme koncentration skyldes primært indførslen af omsættelige kvoter. Når fiskekvoter gives til det enkelte fartøj, og ejeren efterfølgende kan sælge dem til andre fiskere, er der tale om omsættelighed.
I Danmark har fiskerne fået rettighederne til fisken kvit og frit. Nogle fiskere har valgt at sælge deres rettigheder og gå ud af fiskeriet. Andre har valgt at tage lån i banken og købe kvoter op eller blive i fiskeriet med de kvoter, de havde.

Måden, systemet er bygget op på, betyder, at samfundet forærer fiskene i havet til dem, der har mest kapital i ryggen og ikke til de fiskere, der fisker mest bæredygtigt, eller de fiskere, der sikrer flest arbejdspladser lokalt. Når fiskeriet samles på færre hænder og i færre havne, kan færre mennesker tjene penge på fiskeriet. Omsættelige kvoter har da også ført til et tab af arbejdspladser både i det direkte fiskeri men også den følgeindustri, der ligger på en aktiv fiskerihavn.

Indførelsen af omsættelige kvoter har betydet, at fiskeri med garn og kroge er i fare for helt at forsvinde inden for bare 10 år; og med dem forsvinder også et langt mere naturskånsomt og bæredygtigt fiskeri.

Skattekroner bruges desværre til at understøtte den udvikling. Fra 2004-2010 gik 82 % af de 380 millioner kroner, der var bevilget til moderniseringer af danske fiskefartøjer, til fartøjer, som fisker med trawl. Det langt mere skånsomme og selektive garnfiskeri modtog kun 4 procent af støtten.

Bæredygtigt fiskeri i fare
Miljøministeriet vurderer, at en af hovedårsagerne til, at der ikke er en god natur i de danske farvande skyldes bundtrawlsfiskeriet. Bundtrawlsfiskeri foregår ved, at der trækkes store net – trawl – henover bunden. På hver side af nettet sidder tonstunge skovle, der holder nettet spredt og tæt på bunden. Fordi omsættelige kvoter har ført til, at meget mere fisk fanges af bundtrawlere, har omsættelige kvoter også indirekte betydet, at bæredygtigheden af fiskeriet samlet set er faldet.
Bundtrawlere har væsentlig mere udsmid end skånsomme redskaber. Når trawlet trækkes hen ad bunden, får fiskeren en masse fisk med i nettet, han enten ikke er interesseret i eller ikke har kvote på, måske fordi kvoterne er små for at beskytte bestanden.

I Kattegat er dette et særdeles aktuelt problem. Trawlfiskeriet efter jomfruhummer er, når man udelukkende kigger på jomfruhummer, bæredygtigt. Men i fiskeriet er der ’bifangster’ af den truede kattegattorsk. Biologer har i årevis advaret om, at fangsterne af kattegattorsk skulle være nul eller så tæt på nul som muligt, og kvoterne er derfor minimale.  Fiskerne fanger dog torsken alligevel, men fordi der ingen kvote er, smides torsken ud igen.  Så når fiskeren får 10 torsk op på dækket, smides 9 torsk ud igen. Men der er de allerede døde eller døende, og skaden er sket.
Derfor ser det desværre ud til, at kattegattorsken er på vej den samme vej som helleflynder, kuller, lange og sej. De er i dag er forsvundet eller ekstremt sjældne i Kattegat på grund af intensivt fiskeri.

Naturskånsomme fartøjer forsvinder
Overfiskeri har ikke kun betydning for bestandene og for naturen. Det har også en direkte effekt på de naturskånsomme kystfartøjer, som blandt andet har torsk som en af deres foretrukne arter, de fisker efter.
Som bestandene svinder ind, advarer biologer om problemet, hvis ikke kvoterne mindskes. Men da der ikke fra politisk hold er vilje til at fjerne de store trawlere, der ikke kan undgå at fange eksempelvis torsk, så er det det direkte fiskeri efter torsk, der må lade livet. Altså kystfiskerne. Som bestandene falder til helt uacceptable niveauer, som tilfældet er for eksempelvis kattegattorsken, er dette skift tydeligt. I dag er det direkte garnfiskeri efter kattegattorsken stort set væk, og de kommercielle fangster af torsk foregår i dag udelukkende som bifangst i trawlfiskeriet.

Politisk mod til forandring
Dansk fiskeri står overfor en kæmpe udfordring, som er, at bæredygtigheden ikke kun skal måles på, hvordan de kommercielt vigtige bestande har det, men på hvordan det samlede økosystem har det. I denne erkendelse halter både dele af industrien, embedsværket og nogle politikere langt bagefter.
Rent strukturelt må dansk – og europæisk – fiskeri ændre måden, hvorpå de fisker på. Fisken må i højere grad fanges med skånsomme redskaber, og så skal der oprettes områder på havet, hvor fisken og naturen får fred, og andre områder, hvor der kun må fiskes med skånsomme fiskeredskaber. I Danmark har indførelsen af omsættelige kvoter gjort dette skift besværligt, men hvis der er politisk vilje til det, kan man godt knytte adgangen til en stadig større del af den danske kvote op på at den fiskes skånsomt. Beskyttede områder kan indføres med både habitatdirektivet og havstrategidirektivet.

En anden vigtig brik er at sikre, at de mindre fartøjer, der fisker skånsomt, ikke forsvinder. Her har regeringen taget de første skridt, der forhåbentlig vil betyde, at kystfiskeriet kan vende afviklingen til udvikling.  

Fisk er i udgangspunktet en af de proteinkilder, der er mindst miljøbelastning ved, og med en målrettet indsats kan dansk fiskeri blive bæredygtigt, samtidig med at der sikres arbejdspladser og levende havnemiljøer. Det kræver politisk mod og nytænkning. Men det er muligt!

Sammen med SF arrangerer Greenpeace den 20. februar en konference på Christiansborg om skånsomt fiskeri. På konferencen er der oplæg fra udenlandske og danske forskere, deltagelse af fødevareminister Mette Gjerskov (S) samt paneldebat med politikere og fiskere. Læs mere om konferencen og tilmeld dig her.