Biodiversitet

Hvad er problemet med tab af biodiversitet?

Det er menneskelige aktiviteter, der er skyld i det nuværende hastige tab af biodiversitet, som eksperterne har døbt “den sjette masseudryddelse”. Det er helt naturligt, at arter uddør, men lige nu forsvinder arter mellem tusind og titusind gange hurtigere end, hvad der er normalt.

Der er blevet 68 procent færre pattedyr, fugle, fisk, padder og krybdyr siden 1970. Og i dag udgør vilde pattedyr kun fire procent af alle verdens pattedyr, mens mennesker udgør 34 procent og vores landbrugsdyr hele 62 procent.

Mennesker har i hele verden fældet skov, ryddet naturområder og drænet vådområder for at udvide landbrugsarealer, udvinde ressourcer og anlægge byer og anden infrastruktur. Mennesker har forurenet vandmiljøet med kemikalier fra industrien og næringsstoffer fra landbruget. Og mennesker har skabt klimaændringer med temperaturstigninger, der drastisk ændrer livsbetingelserne for en lang række arter.

Hvordan vi producerer vores mad er en af de største menneskeskabte trusler mod vilde arter af dyr og planter. Landbruget er ansvarlig for 80 procent af skovrydningen globalt, i dag sker det særligt i de tropiske egne som Amazonas-regnskoven, hvor skoven ryddes for at gøre plads til produktion af oksekød og soja, der sælges til hele verden som foder til bl.a. svin, malkekvæg og kyllinger.

Hvad gør vi for at stoppe tab af biodiversitet?

De vigtigste ting, vi kan gøre for at stoppe tab af biodiversitet, er at give plads til naturen igen, og at reducere eller helt stoppe udledningerne af de stoffer, der forurener naturen.

Derfor arbejder Greenpeace for at omstille landbruget og vores spisevaner til mindre kød og mælk, flere plantebaserede fødevarer til mennesker og mere økologi. Globalt bruger vi et område svarende til hele Syd-og Nordamerika tilsammen til at fodre landbrugsdyr. Selvom produktionen af kød og mælk fylder hele 77 procent af verdens landbrugsareal, får verdens befolkning dog kun 18 procent af sine kalorier og 37 procent af sine proteiner fra animalske fødevarer.

I Danmark bruger vi 80 procent af vores landbrugsjorde til at lave foder til især køer og svin, og oveni det importerer sojafoder fra fra et område større end Sjælland i særligt Brasilien og Argentina. 

Markant færre køer og svin er derfor en nødvendig del af opskriften på at give naturen plads og skabe mere biodiversitet i Danmark og i verden.

Mindre dyrkning af foder, mere økologi og mere plads til natur betyder også mindre forurening med kvælstof og sprøjtegifte. Og vi kan dyrke mad til mange flere mennesker på mindre plads, hvis vi spiser kornet, bælgfrugterne og grøntsagerne i stedet for at fodre dem til dyr.