Produktion af tøj forurener vandløb og drikkevand for millioner af mennesker. Den eneste måde at stoppe dette på er helt at stoppe brugen af gift i tøjproduktion. Som en af ​​de største aktører på markedet ville H&M være i stand til at sætte en standard for en modebranche fri for forurenende stoffer.

Det har store internationale mærker som Nike, Adidas og Puma allerede indset. De er blevet enige om at eliminere alle udledninger af farlige stoffer i deres produktionsproces i 2020. Alle tre er nu ved at forberede handlingsplaner i samråd med vores kampagnemanager, som vil være klar medio oktober 2011. Derfor venter vi spændt på, hvad det næste skridt fra H&M bliver.

Og imens vi venter, så har vi tilladt os at gøre dem opmærksomme på, at vi holder øje med dem. Vi lavede denne lille video i morges på Strøget i København.